47 / 133
N
AAR en Gade kan gøres til Hovedfigur i et Skuespil, maa
den have et meget kendt og markeret Ansigt. Vestergade
ha r haft et saadant udpræget Scenetække. Den optræder i to
Komedier med stor Bravur, i Holbergs „Ellevte Jun i“ (1723)
og i Overskous „Østergade og Vestergade“ (1828). Dens vigtig
ste K a rak te rtræ k er afmalet i disse Skuespil, der staar som
Mærkepæle ved hver Ende af dens levende Historie gennem 100
Aar. For begge Dramatikere er Vestergade det mest uforfal
skede Stykke København, det muntre og drøje København i
Sammendrag. Her har den brede Borgerlighed til Huse. Men
der er rigtignok store Nuanceforskelle mellem Holbergs og
Overskous Vestergade — lige saa store som mellem Barok
kens farverige Bindingsværkshuse og Senklassicismens kølige
graa Fagader. Og medens Satirikeren lader de københavnske
Labaner, Ynglen fra Kipper og Baggaarde, triumfere over det
Fjols, der va r kommet ind med Posten Klokken fire, lægger
43