62 / 133
repræsenterede to Stadier i den danske Romantik, det første og
det sidste, begge under de klassiske Bygningers Tegn.
De fleste af disse Huse staar endnu. Vi mener, at de har Ret
til at leve, fordi de er smukke. Gaden er et Mindesmærke. Men
slemme Rygter gaar i Svang. Taler de sandt, ruster vor offi
cielle Vandalisme sig til at lægge Vestergade øde. Det lyder
troligt nok. Alle maa dog forstaa, at det fine København er i
slette Hænder. Færdselens Rædselsherredømme nærmer sig.
Erfaringen viser, at det gerne har daarlige Huse til Følge. Saa
sætter man maaske Mindeplader paa deres grimme Fronter
med Gravskriften: „Her stod . .
eller „Her boede . . .“ De er
dog en mager Trøst. Vilde man erindre de store Mænd, maatte
man hellere lade deres Huse staa og sige med et berømt Citat:
„Hvis du savner et Monument, da se dig om!“ Men i øvrigt —
man skal jo ikke frede Vestergades Bygninger, fordi der har
boet store Hedengangne i nogle af dem. Vi bør ære dem alene
fordi de er god Arkitektur.
r
Hjørnet af Larsbjørnsstræde og Vestergade.