M
AN ved jo nok, at social Finhed og arkitektonisk For
nemhed ofte har svært ved at finde hinanden. Endnu
mere disharmonisk er Forholdet mellem Kapital og kunstne
risk Kvalitet. Jo længere man kommer ned mod vor Tid, des
værre synes det at blive. En og anden vil maaske hævde, at
Amaliegade maa kaldes et smukt Eksempel paa en Bebyggelse,
der er aristokratisk i dobbelt Betydning. Men denne Gade er
ingenlunde blevet opført til Benefice for Lensgrever. De op
rindelige, de elegante Huse, er bygget for Bødkere, Bagere,
Stenhuggere og deslige. Selve det gule Palæ fik sit eksklusive
Udvortes efter en Ombygning i 1760’erne, udført for en temme
lig misliebig Slavehandler og Spekulant. Husene i Amaliegade
fik fine Fagader, tegnede af en Mester (Niels Eigtved), fordi
85