93 / 133
Den sociale Glans pudsede Husene op i Hvermands Øjne. I
over hundrede Aar har denne Herlighed varet. Nu er Forkalk
ningen i fuld Gang, som udsøgt Boligkvarter for Rangklas
serne har Ama'liegade udspillet sin Rolle og er i Færd med at
vende tilbage til Handelen og Industrien. Hvis den skal bevare
sin arkitektoniske Harmoni, maa Staten sørge derfor. Den gav
i sin Tid Regler for Opbygningen og Ofre for Gennemførelsen,
nu bør den yde Garantier for Bevaringen. I 1948 har Amalie-
gade 200 Aars Jubilæum — maaske et passende Tidspunkt til
at fredlyse dette ædle Kunstværk.
Vi har ment, at denne lille moralske Historie kunde tjene
som en lærerig Indledning til nogle Bemærkninger om Hol-
mensgadekvarteret. Ogsaa her er der Tale om en smuk og sær
præget Bydel, hvis Skæbne indeholder sociale Konflikter. Men
Gaderne omkring Nicolai har — trods alt — mere Brug for
Værdsættelse og større Krav paa Forsvar end det Strøg, der
fører op til Harsdorffs Kolonnade og Kongens Slot.
Bydelen mellem Østergade og Holmens Kanal blev næsten
helt fornyet efter Ildebranden 1795. Det Kvarter, der var gaaet
op i Luer, hørte til Stadens mest antikverede, fuldt af Bin
dingsværk, mærkelige Gaarde og mørke Slipper. Selv Middel
alderen kunde man møde. Et bramfrit Forlystelsesliv havde
hjemme her i lave Stuer. Løse Fugle af alle Arter — Piger,
Eventyrere og Teaterfolk — trak sammen i disse lokkende
Stræder bag Kongens Nytorv med Komediehuset og bag Leve-
mændenes Strøg. Det var nok mere Leander end Studenstrup,
der prægede Klientelet. Dette muntre og forvirrende og skam
løse Stykke København levede særlig stærkt, synes det, i
Hundredaaret før den store Brandkatastrofe. Lige op til den