![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0011.jpg)
Den falske friherre
Brigitta Grip (født 1582, død omkr. 1622) tilhørte en af Sveriges
mest indflydelsesrige slægter. Hun var datter af rigsråd, generalkrigs-
øverste, friherre Mouritz Birgersson Grip (d. 1591) og Edla Leijon-
hufvud (Lewenhaupt) (d. 1586). Hendes farfader var rigsråd, friherre
Birger Nilsson Grip (d. 1565), der var gift med Gustav I Vasas søster
datter, Brigitta (Brita) Joachimsdotter Brahe (d. 1554). Ved forældre
nes tidlige død - faderen døde, da hun var 9 år gammel, og moderen
mistede hun, da hun kun var 4 år - kom hun sammen med sine
søskende i huset hos sin mormoder, den ovennævnte grevinde Ebba
Lilliehook. Hun var siden 1568 enke efter Sten Eriksson, friherre og
greve Leijonhufvud til Gråvsnås, Kågleholm m. m., der var broder til
Gustav I Vasas anden hustru, Margareta Leijonhufvud (d. 1547), og
som under Erik XIVs sindssygdom sammen med rigsdrosten Per Brahe
(d. 1590) havde varetaget rigets styrelse. Brigitta Grip var således ved
slægtsbånd knyttet til det svenske kongehus: hendes moder var kusine
til kongerne Johan III (d. 1592) og Carl IX (d. 16 11), og selv var hun
næstsøskendebarn til kongerne Sigismund III Vasa (d. 1632) af Sverige
og Polen og Gustav II Adolf (d. 1632) og til den smukke Ebba Brahe
(d. 1674), Gustav II Adolfs ungdomskærlighed, der 1618 blev gift med
rigsmarskal, generalfeltherre, grev Jacob De la Gardie (d. 1652).
Blandt hendes moders søstre var den ene (Brita) gift med rigsråd, rigs
marsk, senere (1611) rigsdrost og præsident i Svea Hovrått, ridder,
grev Magnus Brahe (d. 1633) - fader til den nys nævnte Ebba Brahe -
og en anden (Elisabeth) med rigskansleren, friherre Svante Bielke (d.
1609).
Brigitta Grips mormoder, grevinde Ebba Månsdotter Lilliehook,
var datter af rigsråd Måns Bryntesson Lilliehook, der blev henrettet
1529 for deltagelse i en opstand mod Gustav I Vasa, der måske skulle
have gjort ham til konge i Sverige,21 og Brita Jonsdotter Roos (d. 1520).
Hun var, som det også vil fremgå af det følgende, trods sin høje alder -
hun var i 1602 73 år gammel - en særdeles handlekraftig dame, men
også en noget rå og voldsom karakter. På grund af sit mandhaftige
væsen og sin herskesyge kaldtes hun - undertiden også af sig selv -
»grev Ebba«. Hun havde taget del i begivenhederne ved Erik XIVs
afsættelse, var efter sin mands død 1568 blevet optaget i grevestand,
fik 157 1 Raseborg grevskab, men lå senere i strid ikke blot med kon
gerne Johan III og Carl IX - sidstnævnte måtte 1607 befale hende at
9