Previous Page  14 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 211 Next Page
Page Background

Erik Reitzel-Nielsen

gjort, der kunne berettige denne til at begære ham fængslet. Han

erkendte, at han ved sin hastige flugt fra Sverige ikke havde fået betalt

nogle svenske kreditorer, men dette var ikke tilstrækkelig grund til at

fængsle ham. løvrigt skyldte hertug Carl hans afdøde svigerfader,

rigsråd Mouritz Grip, en større sum penge, der passende kunne anven­

des til dækning af kreditorernes krav. Han erkendte også, at han ikke

havde ydet den morgengave, han havde lovet, men til gengæld havde

han ikke fået den aftalte medgift. Om grevinde Ebba Lilliehooks brev

til Christian IV udtalte han, at det var blevet hende aftvunget - skre­

vet

jormidinæ pence

(af frygt for straf) - af hertug Carl, og at det ikke

var udtryk for hendes virkelige mening. Endelig anførte han, at han

ikke var svensk statsborger og ikke havde været i hertug Carls tjeneste,

hvorfor denne intet havde at sige over ham.

Først efter Andreas Holts fængsling svarede Christian IV hertug

Carl på dennes brev af 29. november 1602. Kongen skrev 27. decem­

ber 1602 til hertugen, at »endog vi stor betænkende (tvivl) haver for-

bemeldte friherre at lade arrestere, efterdi ingen med nøjagtig fuld­

magt er her tilstede hannem på velbemeldte grevindes vegne at give

nogen sag og ved retten at tiltale, så ville vi dog Eder til vilje lade tage

hånden af hannem,36 så han her samme steds skal holdes udi arrest

indtil den 12. februar førstkommende og såfremt imidlertid nogen

fremkommer hannem at beskylde, ville vi lade nogle vore kommis­

sarier deputere, som sagen skulle foretage og derpå kende og dømme.«

Kongen tilføjede, at »efterdi forskrevne friherre sig på det højeste over

sådan arrest besværer« - således som det er fremgået af hans ovenfor

refererede to breve - »synderlig efter at hannem en stor omkostning og

fortæring3, imidlertid vil pågå, da vil være fornøden, at velbemeldte

grevinde Ebba (dersom sig tildrog, at sagen gik hende under øjne)38

det således forskaffer, at hans omkostningers opretning må hannem

igen blive erlagt.«39

Endnu inden hertug Carl havde modtaget dette brev, skrev han

påny til Christian IV den 6. december 1602 og henstillede, at friherren

holdtes »i god forvaring, så at han ikke måtte slippe sin kurs,40så som

han nu haver gjort.«41

Andreas Holts hustru, Brigitta Grip, der under hele den langvarige

sag trofast stod ved sin mands side, skønt hun sikkert har været under

stærkt pres fra sin slægts side, skrev den 31. december 1602 til dron­

1 2