20 / 211
Erik Reitzel-Nielsen
Andreas Holt, hvis optræden i rådstueretten var værdig og rolig, og
hvis skriftlige indlæg var velformede og klare, bad retten lægge vægt
på hustruens erklæring og på grevinde Ebba Lilliehooks skrivelse,
således at der ikke skulle ske ham uret. Hvis grevinden var til stede,
mente han, at hun »vidste sig udi den lejlighed bedre at forholde og
ikke således fremfare, thi intet ukristeligere i denne verden er blevet
hørt, end at en mormoder, når hun udi ægteskab havde udgivet sin
datterdatter og denne siden af Gud er velsignet med livsfrugt, hun da
ville lade samme hendes datterdatters mand aflive.«
Herefter afsagde rådstueretten den
7
. februar
1 6 0 3
dom, hvorefter
den ikke fandt at kunne idømme Andreas Holt livsstraf, »ald thend
stund samme breffue och schrifftelig forhandling staa wed theris fuld-
macht.«
Dommen er således en såkaldt uendelig dom, dvs. en dom, der ikke
endeligt afgør sagen. Afsigelse af uendelige domme blev senere for
budt ved §
3
i forordningen af
2 3
. maj
1 6 2 3 .69
Andreas Holt blev dog ikke, som man kunne have ventet, løsladt af
sit fængsel efter denne frifindelsesdom. Den fortsatte fængsling skyld
tes måske et fornyet krav fra svensk side.70 Ved missive af
1 6
. april
1 6 0 3 '1
befalede Christian IV påny borgmestre og råd i København at
påkende sagen, da grevinde Ebba Lilliehook atter havde begæret, at
Andreas Holt måtte dømmes fra livet, og da sagen ikke endeligt var
pådømt ved rådstuerettens dom af
7
. februar
1 6 0 3
. Anklagerne mod
Andreas Holt var nu blevet udvidet, idet han yderligere blev beskyldt
for at have gjort sig skyldig i majestætsforbrydelse ved at have talt
nedsættende om hertug Carl i København.
Det kgl. missive nåede først frem til borgmestre og råd den
1 8
.
april
1 6 0 3
, og antagelig som følge af de påfølgende påskehelligdage
afholdtes det første retsmøde på Københavns rådhus først den
3
.
maj
1 6 0 3
. For hertug Carl mødte »wellerdt« Johannes Starkow72 -
titlen viser, at han havde studeret ved et universitet73 - og for grev
inde Ebba Lilliehook hendes skriver Johannes Edlich med Jiirgen
von Wollframsdorf som medhjælper. Grevinde Ebba har øjensynlig
ikke været tilfreds med den sidstnævntes holdning under sagen, da
den tidligere behandledes af rådstueretten, og derfor var han nu redu
ceret fra at være første anklager til kun at være medhjælper for hendes
skriver.
18