21 / 211
Den falske friherre
Ifølge hertug Carls instruks, dateret Örebro den
2 9
. april
1 6 0 3
, der
blev fremlagt i retten, var der følgende fem anklagepunkter:
1
) Andreas Holt havde falskeligt udgivet sig for friherre af Berneck;
2
han havde derved kunnet overtale grevinde Ebba Lilliehöök til at
give sit samtykke til datterdatterens ægteskab;
3
) han havde ikke, som han skriftligt havde forpligtet sig til, i Sve
rige bevist sin byrd, men var flygtet som en bedrager og havde bort
ført sin hustru;
4
) han havde lånt
3 0
daler af grevinde Ebbas hofmester Christoffer
Scheding74 og
3 0
daler af borgmesteren i Linköping,75 der ikke var til
bagebetalt - foruden »was er sonsten zu Stokholm ehrlichen Leuten
mit seiner Lügen abhendich gemacht«;76 og endelig
5
) havde han i sit herberg i København og andre steder brugt util
børlige ord om hertug Carl, hvilket efter »keiserliche Statuten«77 var
crimen læsæ maiestatis.78
For retten fremlagdes endvidere hertug Carls fuldmagt for Johan
nes Starkow, dateret Örebro den
2 9
. april
1 6 0 3
; dennes skriftlige
anklage mod Andreas Holt; grevinde Ebba Lilliehööks fuldmagt for
Johannes Edlich og Jürgen von Wolfframsdorf, dateret Kägleholm
den 8. marts
1 6 0 3
samt endelig Johannes Edlichs skriftlige anklage,
dateret København den
3
. maj
1 6 0 3
.
Andreas Holt begærede at måtte få en afskrift af Johannes Starkows
anklageskrift, og at sagen måtte udsættes til den følgende dag; så ville
han, punkt for punkt, svare til de enkelte anklagepunkter. Johannes
Starkow protesterede imod denne udsættelse og begærede dom, men
fik ikke medhold af rådstueretten, der fandt, at der, da sagen drejede
sig om livsstraf, burde gives den begærede udsættelse.
Dagen efter (
4
. maj
1 6 0 3
) sendte Andreas Holt da også fra fængslet
sit skriftlige svar på de rejste sigtelser, og samme dag gav rådstueretten
anklagerne besked om, at de, aftenen før sagen atter skulle for retten,
ville få underretning.
Den 6. maj
1 6 0 3
mødte parterne igen for rådstueretten, og her
fremlagde Andreas Holt de bevisligheder om sin byrd, som han tid
ligere havde lovet inden
3
måneder at skaffe, og som han dagen før
havde modtaget fra Østrig. Derefter blev sagen udsat til den
1 1
. maj
1 6 0 3
, således at rådstueretten kunne få lejlighed til at læse de nu frem
lagte dokumenter.
19