HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Erik Reitzel-Nielsen

oprigtig har efterkommet sit brev og segl, og »derforre for slige och

andre hans groffue forseellser att bør were ehrløs09 och ellers bør i

andre maade at straffis.«

Livs- og æressager mod danske adelige skulle efter datidens lovgiv

ning påkendes af kongen og rigsrådet (rettertinget),60 senere af høje

steret,61 men dette rettergangsprivilegium gjaldt ikke ubetinget uden

landske adelige. Det blev noget senere (

1 6 4 3

) bestemt, at udenlandske

adelige kun kunne nyde danske adelige privilegier, når de over for

kongen og hvilke af rigsrådet, han dertil forordnede, nøjagtigt havde

bevist deres adelsskab.62 Andreas Holt var adelig, men han havde, så

vidt ses, endnu ikke ført noget bevis herfor.

Sagen mod den falske friherre foretoges første gang i Københavns

rådstue på rådhuset den

2 6

. januar

1 6 0 3

, altså som befalet allerede

dagen efter udfærdigelsen af det kgl. missive. Som rettergangsfuld

mægtige for grevinde Ebba Lilliehöök mødte også her Jürgen von

Wolfframsdorf og Johannes Edlich, der nedlagde påstand om, at

Andreas Holt måtte blive straffet på livet. De anførte, at han falskelig

over for hertug Carl og andre havde udgivet sig for en østrigsk fri

herre, og at han ved bedrageri og list var blevet gift med Brigitta Grip

og derved fået »ein anseelichen Brautschatz, Kleider vnd Clenoden«.

Andreas Holt svarede, at skønt han vel ikke var friherre, som han

havde udgivet sig for, så var han dog »fød aff goed gammel adelig

stamme och herkomst,« og han lod i retten læse sit »genealogiom«

(stamtavle) indeholdende oplysninger om sine forældre og sin broder.

Hvis det måtte tillades ham, ville han inden

måneder fra Østrig63

skaffe nøjagtigt bevis for sin herkomst. Da Jürgen von Wolfframsdorf

ved dette retsmøde ingen beviser havde til stede, hvorpå han kunne

støtte påstanden om, at Andreas Holt burde dødsdømmes, blev sagen

udsat.

Som nævnt ovenfor modtog Christian IV først den

. februar

1 6 0 3

hertug Carls brev af

1 7

. januar. Samme dag svarede kongen hertugen,

at »Anders von Bernick den

2 5

. januar af vores tilforordnede gode

mænd er dømt æreløs.« Kongen ville - som det var ønsket af hertug

Carl - forlænge fristen for »friherrens« fængsling til den

. maj, »der

som h an

ikke imidlertid bliver aflivet, ä64

Samme dag, søndag den

. februar

1 6 0 3

, foretoges sagen påny for

Københavns rådstueret. Jürgen von Wolfframsdorf og Johannes Ed-