23 / 211
fængslet i Sverige. Hvorfor skulle han så blive dér og anklages for at
være i ledtog med hertugens fjender og risikere påny at blive fængslet
og måske endda henrettet?88 Sin forpligtelse med hensyn til oplysnin
ger om sin byrd - som han nu havde indfriet - kunne han lige så vel
opfylde her i Danmark som i Sverige. løvrigt var han allerede straffet
hårdt nok, idet hans modstandere havde opnået, »das ich nun das
flinfte Monat ein armer gefangner Man bin.« Endelig var også dette
forhold tidligere påkendt af domstolen.
4
) Med hensyn til gælden i Sverige oplyste han, at de største kredi
torer allerede havde været i København og fået deres betaling, og de
øvrige havde pant, hvis værdi langt oversteg deres fordring, så de
havde ingen grund til klage. Gælden til Christoffer Scheding beløb sig
til
3 0
daler, gælden til borgmesteren i Linkoping kun til
2 0
daler -
»das ist alle Schult, dauon sie das Maull offsperren«89 - og denne gæld
havde anklagerne hverken befaling eller fuldmagt til at indtale under
sagen. Så snart de pågældende kreditorer eller deres bud henvendte
sig til ham, skulle de få deres tilgodehavende.
5
) Hvad endelig angik det sidste punkt: at han skulle have talt util
børligt om hertug Carl, svarede han, at han ikke var sig dette bevidst,
og han bad indtrængende om at måtte blive konfronteret med de per
soner, der havde bagtalt ham, så skulle han vide at forsvare sig.
Altså: de tre første anklagepunkter var tidligere påkendt af dom
stolen, og han mente sig tilstrækkeligt straffet herfor; det fjerde for
hold vedkom ikke hans anklagere, og det ville han berigtige, når de
svenske kreditorer eller deres fuldmægtige henvendte sig til ham; og
det femte punkt, der var ganske ubevist, stemplede han som en ind
lysende falsk anklage.
Da det ikke med et ord nævnes, hvad Andreas Holt skulle have sagt
om hertug Carl, eller til hvem han skulle have talt nedsættende om
denne, og da der slet intet bevis søgtes ført for denne påstand, er det
vist nærliggende at antage, at denne anklage kun er medtaget for ad
denne vej at kunne opnå den ønskede dødsdom over Andreas Holt.
Endelig blev for retten fremlagt en skrivelse fra den trofaste Brigitta
Grip. Hun skrev heri, at hendes ægtefælle nu nøjagtigt havde bevist
sin adelige herkomst, og at hans moder i Østrig havde skrevet til
hende, at hun, hvis det skulle gøres nødvendigt, ville formå den tysk
romerske kejser - det var dengang Rudolf II (d.
1 6 1 2
), ærkehertug af
Den falske friherre
2 1