28 / 211
Erik Reitzel-Nielsen
1 5 4 0
, men hvis sidelinjer endnu da
levede i Østrig.
4 8
. Orig. i Rigsarkivet (T.K .U .A . Sverige
A III
7 9
).
4 9
. Afskr. i Rigsarkivet (D .K .U .A. til
1 6 7 6
, Svenske Acta fol.
1 0 3
v-
1 0 4
r).
5 0
. Kancelliets Rrevbøger.
5 1
. Han opgives i brevregisteret til rig
shofmester Axel Oxenstiernes arkiv
(Meddelanden från svenska Riksarki-
vet, Ny följd,
2 :2
(Stockholm
19 0 7
).
2 5 5
) at være liflandsk adelsmand,
men ifl. Genealogisches Handbuch
der baltischen Ritterschaften Teil I:
Estland (Görlitz u.å. [
1 9 3 1
])
158
hører slægten von Wolfframsdorf ikke
til det baltiske ridderskab, men stam
mer fra Thüringen. Stamtavler over
denne slægt findes i Jahrbücher des
Deutschen Adels III (Berlin
1 8 9 6
).
8 3 3
f. og i Gothaisches genealogisches
Taschenbuch der adeligen Häuser
(Deutscher Uradel)
1 9 2 0
.
5 4 5
ff., men
her er Jürgen von Wolfframsdorf ikke
anført.
5 2
. Oplysninger om denne har ikke kun
net skaffes. Riksarkivet i Stockholm
meddeler
1 6
. marts
1 9 8 2
, at han »har
ej alls kunnat identificieras«.
5 3
. Vel Berneck i Oberfranken i Bayern.
Berneck er iøvrigt et alm. forekom
mende stednavn (oplyst af Österreich
isches Staatsarchiv, Wien).
5 4
. I Rigsarkivet (T.K .U .A . Sverige A III
7 9
). Konceptet er skrevet på papir
med flere rettelser, med egenhændige
underskrifter af de 6 kommissærer,
men ikke beseglet. Den originale
dom, der fremlagdes i Kbh.s rådstue
ret, var som befalet i det kgl. missive
beseglet.
5 5
. åbenlyst (Kalkar, anf. v. V.
7 6 1
a).
5 6
. Herefter har konceptet: naar der paa
widere met retten bliffuer paathalt.
Det følgende er i konceptet tilskrevet i
marginen.
5 7
. Københavns Diplomatarium IV.
7 6 2
f .
5 8
.
Byethingett
er fejl for rådstueretten.
Bytinget lededes af byfogden, mens
rådstueretten beklædtes af borgmestre
og råd. Rådstueretten var opr. en med
bytinget sideordnet domstol, men
efterhånden udviklede den sig til at
være overinstans i forhold til bytinget,
samtidig med at den vedblivende i
visse sager, bl. a. livssager, jf. § 8 i re
ces
2 1
. december
1 5 5 1
, dømte som
første instans.
5 9
. Om ærestab som straf se H. Matzen,
Forelæsninger over den danske Rets
historie. Offentlig Ret III Strafferet
(Kbh.
1 8 95
) .
4 4
ff., Viborg landstings
dom
1 6
. januar
1591
(Danske Domme
1 3 7 5 -1 6 6 2
V nr.
6 5 0
) og rettertings-
dom
3 0
. juni
1591
(ib. nr.
6 6 5
).
6 0
. Forordning
1
. september
1466
§ 6
(Aarsberetn. fra det kgl. Geheimear-
chiv V (
1 8 7 3
-
7 5
). 68) og reces
1 3
. de
cember
1558
§
2 7
, sidste stk. (V.
Se
cher,
Corpus Constitutionum Daniæ I
(
1 8 8 7
-
8 8
).
2 5
).
6 1
. Privilegier
2 4
. juni
1661
§
1 3
, grever
nes privilegier
2 5
. maj
1671
§
2 3
, fri
herrernes privilegier af s. d. § 20,
Christian Vs Danske Lov (
16 8 3
)
1 - 2
-
11
.
6 2
. Reces
2 7
. februar
1643
2
-
2 - 2
(V. Se
cher, anf. v. V.
2 1 9
), Danske Lov
3
-
2 - 2
og
3
.
6 3
. Dommen har
Theudschlandt.
Ordet
Tyskland brugtes i ældre tid i en vi
dere betydning som omfattende de
lande, hvori sproget var tysk, herun
der altså bl. a. Østrig. Sml. herved, at
engelsk
Dutch
opr. betyder: tysk, men
nu kun bruges om nederlandsk.
6 4
. Afskr. i Rigsarkivet (D .K .U .A . til
1 6 7 6
, Svenske Acta fol.
1 0 4
v-
1 0 5
r).
26