33 / 211
Københavns politi i støbeskeen 1683-91
alle forordninger om politi blev efterkommet. I købstæderne skulle
han give byfogderne instrukser, men i København skulle han kræve de
bøder, der var fastsat i forordningerne for overtrædelse af disse, uden
dom, proces eller rettergang. Rasch skulle yderligere have opsigt med,
at gaderne blev holdt rene og han skulle oppebære skillingstolden i
portene, som magistraten tidligere havde haft, til at lønne folk med,
der skulle holde gader og torve rene. Magistraten skulle yde ham al
mulig bistand herved, ligesom underfogderne og alle byens andre be
tjente7 skulle gå Rasch til hånde med alt, hvad der vedkom politi. Var
de modvillige, skulle han meddele magistraten det, som så skulle
straffe, eventuelt afsætte de skyldige.
Politimesteren skulle leve i god enighed og forståelse med magistra
ten, de skulle flittig konferere om alt, hvad der kunne tjene til god
politi, skik og orden, så alt kunne foregå uden nogen misforståelse
eller tvistighed. Rasch skulle behandle alle efter deres stand med fin
hed og høflighed, til gengæld lovede kongen, at såvel han som hans
betjente skulle blive beskyttet i deres embedsførelse, så de ikke blev
forulempet.
Rasch skulle også møde i den nyoprettede politikommission og blev
knyttet nærmere til magistraten, idet han den
2 7
. september
1 6 8 4
blev
udnævnt til borgmester i stedet for den afdøde Titus Riilcke, men hans
selvrådige adfærd bragte ham snart i konflikt med resten af magi
straten.
Magistraten klagede i foråret
1 6 8 7
til kongen over, at Rasch ikke, til
trods for mange både mundtlige og skriftlige henvendelser, konfere
rede med dem, så den til sin tid måske kom til at svare for hans forret
ninger, som den var ganske uvidende om.8 Der blev nedsat en kom
mission, der udvirkede en kongelig befaling til Rasch af
7
. august
1 6 8 7
. Ifølge den havde Rasch forrettet adskilligt, som vedkom »justi-
tien, og ikke politien«. Det blev ham pålagt hver tirsdag at konferere
med magistraten om, hvad der i ugen før var passeret angående bor
gerskabet med hensyn til politi. Var han forhindret i at gøre det
mundtligt, skulle det ske skriftligt. Da hans charge strakte sig ikke
alene til borgerskabet, men til alle jurisdiktioner i København og over
alt i riget, skulle han mindst en gang sidst i hver måned meddele poli
tikommissionen alt, hvad der skete vedrørende politi. De vigtigste
sager skulle forelægges kongen og de mindre vigtige afhjælpes. Han
31