30 / 211
Erik Reitzel-Nielsen
Historia
11,2
(Uppsala
1 9 4 6 ).6 2 1
f.,
6 2 4
f., jf.
11
,
1
.
1 6 8
.
7 6
. Blandt kreditorerne nævnes foruden
guldsmeden Claus Boje (Klas Boye),
jf. ovf. ved note
2 8
-
2 9
, købmændene
Jacob Homodei
(360
daler), Mikael
Wousin
(280
daler) og Henrik Borge
ring
(50
daler). De pågældendes er
klæringer om deres tilgodehavende
findes i breve til hertug Carl i Rigs
arkivet (T .K .U .A . Sverige A III
7 9
).
Erklæringerne har formentlig været
fremlagt under sagen mod Andreas
Holt her i landet, men er ikke omtalt i
dommene. Erklæringerne er skrevet
med samme hånd som grevinde Ebba
Lilliehooks skrivelser og er da for
mentlig fremprovokeret af hende.
7 7
. Der sigtes til de romerretlige regler om
crimen læsæ maiestatis (lib. XLV II
tit.
4
ad legem Juliam maiestatis), der
var reciperet af det tysk-romerske kej
serrige. Udtrykket »kejserret« o.l. an
vendtes i middelalderen og senere om
den i det tysk-romerske kejserrige gæl
dende ret og navnlig den, der hidrørte
fra romerretten, jf. Ole Fenger, Ro
merret i Norden (Kbh.
19 7 7
).
1 1 3
,
1 6 3
b.
7 8
. Majestætsforbrydelse. Om dansk rets
regler herom se Matzen, anf. v.
1 4 8
ff.;
Poul Johs. Jørgensen, Dansk Rets
historie
3
(Kbh.
1965
) .
7 3
ff.,
1 3 7 ,2 8 0
f .,
3 1 0
ff.,
321
ff.; Ole Fenger, anf. v.
78
ff.
7 9
. Johannes Hiibner, Genealogische Ta
bellen (Leipzig
17 28
) tabel
7 4 6
.
8 0
. Slottet Lichteneck, der dengang lå
sydvest for byen Wels ved floden
Traun, nu i byen Wels. Slottet blev
1573
skænket friherre Ludwig von
Polheim af kejser Maximilian II.
8 1
. Johannes Hiibner, anf. v. tabel
7 4 6
.
8 2
. Irnharting ligger sydøst for byen Wels.
8 3
. Johannes Hiibner, anf. v. tabel
7 4 7
.
8 4
. Mistelbach ligger nord for Wels.
8 5
. Det tidl. slot Wartenburg, se ovf.
Slægten Polheim nævnes hertil alle
rede år
9 1 9
.
86. Byen Aschau ved floden Ischl (biflod
til Donau) i Østrig.
8 7
. Han var formodentlig søn af Hans
Holts første hustru, Barbara Otten-
berger, i dennes første ægteskab.
88. Hertug Carl straffede som bekendt
strengt alle, der opponerede mod hans
styre, og mange blev henrettet, bl. a.
ved det berygtede såkaldte »Linkö-
pings blodbad« (februar
1 6 0 0
), se Sa-
lomon Kraft og Folke Lindberg, anf.
v .II,
1
.
1 4
f.; Ingvar Andersson, Sveri
ges Historie gennem Tiderne
2
(Kbh.
1 9 4 6
).
1 7 4
; Niels Bache, Nordens Hi
storie III (Kbh.
18 8 4
).
6 2 2
ff.
8 9
. Johannes Starkow havde i sit indlæg
kaldt dette »eine ahnseheliche Summe
Geldes«.
9 0
. Schück, anf. v.
1 4 2
.
9 1
. Københavns rådstueret havde såkaldt
»landstingsret«, dvs. dens domme
skulle ikke indankes for Sjællands
landsting, men direkte for kongens
retterting. Ved forordning 6. juni
1 5 8 6
opretholdtes denne ret for bl.a.
København.
9 2
.
Elgenstierna,
anf. v. III.
6 6 2
.
9 3
.
Palme,
anf. v.
3 9 3
.
9 4
. Se ovf. note
5 8
.
9 5
. Også
Schück,
anf. v.
1 4 2
, anfører
urigtigt, at Andreas Holt blev dømt
1 6
. april
1 6 0 3
.
9 6
.
Anrep,
anf. v.
11
.
2 8 8
.
9 7
.
Elgenstierna,
anf. v. V.
3 9 1
.