36 / 211
Egil Skall
magistraten - mest om hvad man kunne kalde »politipersonalet« - og
der var klager fra begge sider i protokollen. Rasch mødte op med et
længere klageskrift, hvori han b l.a. meddelte, at han opfattede det
som præsident Resens »høflige skæmt«, at denne en dag havde sendt
Raschs rådstuetjener Schultz til ham med den besked, at hvis Rasch
ikke mødte på rådstuen, ville præsidenten lade et klagemål indføre i
protokollen. Ugen efter, den
2 2
. november, lod Resen sine bemærk
ninger om forholdet til Rasch protokollere. Resen forklarede: ifølge
instruksen af
7
. august skulle politimester og magistrat hver tirsdag
holde konference, men politimesteren kom ikke førend
3 0
. august.
Derefter var Rasch ude at rejse.
Efter at Rasch var kommet hjem, havde han ladet Resen vide, at
han var svag af rejsen, ellers ville han være kommet til ham, hvorefter
Resen besøgte Rasch. Resen bad ved sit besøg inderligt Rasch om at
trække på samme line som magistraten til majestætens gode fornøjelse
og politiens gode skik. Resen fortsatte: »og på det sådant des bedre
skulde holdes, bad jeg ham at han ville have gode tanker om mig til en
god endrægtighed og-da jeg havde berettet ham, hvad jeg havde hørt
om hans mening om mig, da svarede han mig derpå og jeg ham, som
ikke her gøres fornøden at indføre, så at han vel kunne fornemme min
uskyldighed og store genegenhed til endrægtighed og rolighed i min
svage alderdom«.
Rasch lod en rum tid gå, til den
1 0
. januar
1 6 8 8
, inden han viste sig
på rådstuen. Da var præsident Resen ikke til stede. Næste tirsdag, den
1 7
. januar, var både Resen og Rasch tilstede, men der blev ikke for
handlet om andet end to klager fra hhv. bartskærer- og sværdfeger-
lauget. Har der været uoverensstemmelser, kom de ikke til udtryk i
protokollen. Det ser ud som om, man nu fandt en modus vivendi. I
den følgende tid mødte Rasch flittigt op i forsamlingen, hvorimod
Resen blev en sjælden gæst, hvilket kan skyldes sygdom. Han døde den
1
. juni
1 6 8 8
og efterfulgtes i embedet af Hans Hansen Nansen. Rasch
mødte ikke hver tirsdag, den
4
. september undskyldte han sig f.eks.
med, at han den dag havde sat sig for at gå til skrifte. Magistraten
måtte derfor beskæftige sig med andre sager, nemlig to supplikatio-
ner, der var blevet oversendt magistraten til erklæring fra kancelliet.
I
1 6 8 9
mødte Rasch sjældent, magistraten spurgte undertiden høf
ligt efter ham, men fuldmægtigen, Jacob Gad, svarede f.eks. den
5
.
34