38 / 211
Egil Skall
for sine pligter som borgmester, men beholdt lønnen, og han skulle
ikke længere, som han havde gjort i en årrække, sidde i højesteret.
(Rasch var meget bebyrdet med offentlige hverv og må have haft
svært ved at finde tid til det hele). Han skulle for fremtiden hver uge
om tirsdagen eller i det mindste den første tirsdag i hver måned mødes
på rådstuen på det »ordinære sted« med et medlem af hofretten, 1 af
admiralitetsretten,
1
af magistraten og
1
af stadens
3 2
mænd for at
forhandle om, hvad der af nogen af dem kunne blive foreslået ved
kommende politi.13 Dette kollegium, der i instruksen kaldtes »de til
forordnede«, afløste altså i denne henseende magistraten og efter
nyordningen er protokollen kun benyttet til fastsættelse af kød- og
brødtakster m. v.
De tilforordnedes (forsamlingen kaldte sig selv politikommissionen)
protokol med referater af møderne
1 6 9 1 - 9 7
har længe været kendt.14
Rasch kom i perioder forholdsvis regelmæssigt, men Jacob Gad var
stadig politimesterens fuldmægtig og synes at have aflastet Rasch i
særdeles høj grad.
Politipersonalet
I protokollen spiller spørgsmålet om myndighed over underfogderne
og byens andre »betjente« en stor rolle. Vi vil derfor se lidt nærmere
på dem, navnlig på underfogderne.
En underfoged omtales første gang i byfogdens instruks fra
1 5 9 7
og
er sandsynligvis den samme som byfogdens »svorne skriver« i
1 5 9 2
, der
da var dennes private medhjælp. Byfogden skulle tilholde underfog
den at holde opsyn med gadernes renholdelse samt med, at bagerne
bagte godt brød, og at de og slagterne brugte rigtig vægt. Underfog
derne blev i hvert fald senere beskikket af magistraten, der også gav
dem instrukser. De havde helt fra Christian den
4
.s tid skullet ind
drive bøder for overtrædelser af luksusforordninger.
Underfoged Peder Jørgensen Aunstrup fik instruks i
1 6 5 8
, da man
havde erfaring for at
overtrædere af forordninger ikke blev grebet på
fersk gerning og retsforfulgt.
Han skulle ifølge instruksen eventuelt
arrestere, men i hvert fald tiltale og retsforfølge alle, der overtrådte de
daværende luksusforordninger samt laugsovertrædere, især slagtere,
36