44 / 211
Egil Skall
Jørgensen, at han med Guds hjælp både agtede at gøre det og gøre det
forsvarligt. Noget lignende svarede Knud Olsen og Hans Hansen. Kun
Sejer Eriksen, underfogden for Christianshavn, var så dristig at for
lange en tjener til hjælp, hvilket medførte, at de andre stillede det
samme krav. Dette samtykkede magistraten i og resolverede, at der
straks skulle forfattes instruks til underfogderne. Ved mødet på råd
stuen den
4
. oktober, hvor Rasch ikke mødte, fik de at vide, at det
skulle vente med instruks, til han kom. Københavns ti kvarterer blev
dog delt op mellem dem, hvilket blev specificeret i protokollen. I disse
nye distrikter, der også skulle gælde for deres justitssager, skulle de
med de folk og tjenere, som de i forvejen havde, ikke alene gå politi
mesteren til hånde, men også påse, at politiforordningerne blev over
holdt. De distrikter, der var opstået efterhånden, som der var blevet
ansat flere underfogder som følge af, at byen voksede, blev altså æn
dret til nye
politidistrikter.
Da underfogderne således havde fået både
»justitien og politien« at tage vare på, fik de lovning på forbedring af
lønnen, så de kunne forpligtes til at holde dygtige og bekvemme tje
nere. Dem, de havde, var altså ikke gode nok.
Underfogderne blev den
2 5
. oktober formanet om at gøre deres ar
bejde bedre end hidtil og fik lovning på instruks til nytår. Sejer Erik
sen protesterede, han havde forrettet sit embede, så han kunne stå til
ansvar over for både Gud og kongen og indstævnet mange uden at
kunne få dem dømt. Resen bad ham om at bevise denne påstand
skriftligt inden næste mandag.
Den
1 5
. november, da både Resen og Rasch var tilstede, indgav
Rasch et klageskrift med flere punkter. Underfogderne blev anklaget
for ikke at have pareret Raschs ordre om at foretage inkvisition. De
blev kaldt ind og udspurgt, Knud Olsen f.eks. om nogen havde fra
taget ham den ordre, som politimesteren havde givet ham, og om han
ikke havde fået den igen, samt om han for den årsags skyld ikke havde
kunnet udføre sit embede, og om politimesteren havde forlangt det.
Knud Olsen svarede, at ingen havde taget ordren fra ham, men præsi
denten havde set den og haft den i sit hus. Medens ordren havde været
hos præsidenten, havde ingen begæret inkvisition foretaget af ham.
Knud Olsen undskyldte sig iøvrigt med at have haft travlt med en
»kongens« opgave, men nu var han rede til at følge med ud på politi-
opgaver.
42