47 / 211
Københavns politi i støbeskeen 1683-91
blev alvorligt reprimanderet af præsident Nansen, men ellers på
politimesterens forbøn tilgivet for denne gang.
Den
2 5
. februar
1 6 9 0
lod den tilstedeværende magistrat indkalde
politimesters tjener Hans Poulsen og lod læse to klager over ham. De
blev overgivet ham til erklæring. Politibetjente forekommer efter
hånden oftere i protokollen , og de fik undertiden tilkendt andele af
bøderne »for deres umage«, således fik de f. eks. den
2 7
. januar
1 6 9 1
4
rdl., som en afskediget soldat skulle betale i straf for fuskeri i sværd-
fegerhåndværket.
Der er således ingen tvivl om, at Rasch fik etableret sit eget politi
korps, efter at Resen var væk. Der kan dog ikke ses noget konkret om
dette førend i
1 6 9 1
, da de tilforordnede tog Jacob Gad i ed som fuld
mægtig, Søren Lime som protokollist og otte mænd som betjente. Så
snart der kom nye til, blev de derefter taget i ed af de tilforordnede.
R etsforfølgelsen
Om det spørgsmål, hvorledes overtrædelser af politiforordningerne er
blevet retsforfulgt, kan protokollen også give oplysninger.
Henning Koch har tidligere påvist, at politimesteren indbragte
sager om handel for kommercekollegiet og i enkelte tilfælde fik dem
pådømt der. Derimod har det været usikkert, hvorledes andre sager,
som politimesteren havde påtaleret i, er blevet afgjort.
Rasch havde ved sin første instruks af
1 6 8 3
nærmest fået en foged
retlig bemyndigelse til uden rettergang at ikende bøder, hvis størrelse
var fastsat i forordningerne og til, hvis den skyldige vægrede sig, at
fordoble bøden. Han havde allerede i
1 6 8 3
ansøgt kongen om til
ladelse til at måtte mulktere små forseelser med lemfældighed i til
fælde, hvor ingen bøder var fastsat i forordninger. Herved håbede han
at vinde den »gemene mands gemyt«, som i begyndelsen, når noget
nyt bliver indført, altid er imod (opiniaitre). Politikommissionen
mente i den anledning, at den i så tilfælde skulle fastsætte bødens stør
relse og at politimesteren bare skulle eksekvere inddrivelsen. Et sam
tidigt forsøg fra Raschs side på i visse tilfælde at måtte idømme bøder
fra 100 daler til 1000 daler kunne politikommissionen heller ikke god
kende; det burde ligeledes overlades til den. Kommissionen lagde altså
45