52 / 211
Egil Skall
Slutning
*
Kongemagten havde forsøgt at bedre landets tilstand ved politifor
ordninger og ved at indføre en særlig instans - politimesteren - der
skulle påse overholdelsen af dem, ligesom det formentlig uden større
held havde været prøvet i København siden
1 6 5 8
ved hjælp af under
fogder. Foruden manglende personlige egenskaber hos underfoged
Peder Jørgensen og hans senere kolleger kan den besværlige rettergang
have været en hemsko. Politimester Rasch fik derfor bemyndigelse til
uden videre at kræve de bøder, der var fastsat i forordningerne. Da
man ikke havde tilstrækkelig med erfaringer at bygge på, måtte
Raschs instruks holdes i upræcise vendinger, og man lod den hidtidige
ordning delvis fortsætte ved at befale magistraten, underfogderne og
byens betjente at hjælpe ham.
Rasch karakteriseres som energisk, men hensynsløs, havesyg og
despotisk, dog må han have været en trofast tjener for den unge ene
vælde, for han fik mange offentlige hverv. Da han havde så mange
gøremål, gjaldt det for ham om, at tingene blev afgjort her og nu. Den
1 2
. juni
1 6 8 4
forebragte han en lang række sager for magistraten og
fandt, at der måtte gøres noget straks for at få gadebelysningen op at
stå. Derved opnåede han, som altid når man klager over noget, at få
sagen helt overdraget, ikke kun lygtevæsenet, men også det dermed
forbundne vægtervæsen (vægterne skulle passe på lygterne; lyset og
afpatruljering om natten skulle hindre kriminalitet). Rasch havde i
forvejen tilsynet med begge dele. Han blev derpå borgmester i efter
året
1 6 8 4
.
Så langt det kan konstateres i den bevarede rådstueprotokol
1 6 8 3
- 8 5
(til juli
1 6 8 5
) mødte Rasch derefter op en eller to gange om ugen i
magistraten, når den holdt almindelige rådstuemøder og rådstueret.
Herved kom Rasch ind i et kollegium, der lededes af Peder Resen.
Denne var videnskabsmand, han havde studeret i Leiden, Paris, Spa
nien og Italien. I Padua tog han i
1 6 5 3
doktorgraden, kom hjem og fik
professorater i etik og jura ved Københavns universitet. Resen menes
at have været den første, som docerede dansk ret. Han blev borgme
ster og i
1 6 7 2
præsident, altså magistratens førstemand.25 Resen havde
også været medlem af en af de kommissioner, der udarbejdede Danske
Lov.
50