48 / 211
Egil Skall
også kraftigt op til at blive en domstol, men det lykkedes ikke for
nogen af parterne ved den lejlighed.21
Rasch har alligevel holdt ret hjemme i sit eget hus og sikkert selv
ansat bødernes størrelse i forhold til syndernes økonomiske formåen.
Det var nemlig et problem for Rasch, at nogle ikke engang, selvom
man regnede hele deres formue med, ejede halvdelen af de i forord
ningerne fastsatte bøder og man kunne ikke fylde fængslerne op med
overtrædere af politiforordningerne.22
Ved mødet den
3 0
. august
1 6 8 7
lovede Rasch at overholde den kon
gelige befaling i alle måder og man må så formode, at han er holdt op
med at holde ret hjemme. I hvert fald kan den protokol, der nu er fun
det, fortælle, at en del politisager herefter blev afgjort på rådstuen af
magistraten - med eller uden Raschs tilstedeværelse - men dog ikke
uden at han havde medvirket ved opklaringen. Samme dag findes pro
tokollens første referat af en retsafgørelse. Der blev afgjort nogle
laugssager, en af dem med den indledningspassus, at den »velvise
magistrat sluttede og forafskedigede« (tysk verabschieden = vedtage).
Jacob Gad optrådte første gang som anklager den
1 3
. oktober
1 6 8 7
ved at »beskylde og tiltale« en brygger for at have solgt kasseret øl.
Sagen blev behandlet efter politimesterens skriftlige indlæg. Brygge
ren blev idømt bøde og sagsomkostningerne skulle han bl. a. betale til
underfogden og fuldmægtigen. Der foregik altså et samarbejde mel
lem konkurrenterne, men gennem hele protokollen er der klare vid
nesbyrd om, at de fleste sager passerede gennem Jacob Gads hænder.
Underfogderne forelagde dog sager, således indgav Sejer Eriksen
f . eks. en klage over en bedekvinde på Christianshavn den 8. november
1 6 8 7
. Hun havde til en barnedåb indbudt flere end tilladt. Denne
klage blev påskrevet og henvist til politimesteren, da det »var politien
egentlig angående«. Den
2 8
. august
1 6 8 8
indkom Raschs memorial om
sådanne forseelser imod luksusforordningerne, og samtlige bedemænd
og bedekvinder blev kaldt op på rådstuen og alvorligt tilholdt ikke
oftere at overtræde forordningerne. Hvis de ikke »korrigerede sig«,
ville de blive straffet.
Den gamle underfoged Peder Jørgensen optrådte i april
1 6 8 8
som
anklager på politimesterens vegne og begærede og fik dom over en
brygger, men det er tilsyneladende den eneste gang, en af underfog
derne figurerer i den rolle, som de ellers var ganske fortrolige med fra
46