Københavns politi i støbeskeen 1683-91
Over gadefogderne (det var dem, der adviserede renovationsvog
nens ankomst med en skralde) var der også klaget. Jacob Gad mente,
at magistraten havde forbudt dem at adlyde ham, da Rasch var på
rejse på Fyn. De blev afhørt, nægtede at magistraten havde forbudt
dem at møde hos Gad og blev spurgt igen, om de havde været kaldt op
til magistraten mere end een gang. De svarede, at de havde været
kaldt op to gange, men kun var kommet een gang. Det var for at deres
navne kunne blive noteret. Gad blev erindret om, at han havde fået
besked på at hilse politimester fra magistraten og lade ham vide, at
gadefogderne stod absolut under hans kommando, var de uvillige til
det, fandtes der både spansk kappe og rådhuskælder (hvor de kunne
komme bag tremmer). Hvad underfogderne angik, blev de formanet
om at efterkomme politimesterens ordrer. Om Peder Jørgensen blev
det bemærket, at man nok vidste, at han havde mest lyst til at »sidde i
rådhuskælderen på sin alderdom« (hvor der var både arrester og mere
bekvemme opholdssteder).
Rasch havde også klaget over, at magistraten hindrede indførelsen
af ny vægt og mål, og han havde givet stadskæmnerens
datter
en ordre
om reparation af rendestenskisterne. Stadskæmneren havde henvendt
sig til magistraten, som dog ikke kunne give ham penge dertil. Byen
havde ingen midler og kunne ikke få kredit uden at stille forsikring.
Man havde henvendt sig til kongen om sagen. Politimesteren måtte vel
selv vide, at det kostede nogle tusinde rigsdaler.
Politimesteren forlangte kopi af, hvad der den dag var indført i pro
tokollen. Hvad han havde skrevet om underfogderne og gadefogderne,
stod han ved og tog rådmand Johan Høyer til vidne. Han havde hørt,
hvordan det var passeret.
Uden for rådhuset havde det rygte bredt sig, at Rasch ikke mere
havde noget at sige over politivæsenet. Det havde medført, at en del
blandt dem, der skulle slukke en ildebrand, ikke ville adlyde hans
ordrer. Christian den
5
. måtte derfor udsende et trykt åbent brev af
5
.
november
1 6 8 7
, hvori det blev indskærpet, at alle og enhver i riget
fremdeles skulle erkende Rasch som politimester og vise ham respekt
og høflighed.19
Den
2 2
. november
1 6 8 7
fremlagde Jacob Gad en instruks, som han
havde fået af politimesteren dagen før, og derefter kunne Resen åben
bart ikke længere holde sin harme tilbage, men lod sine bemærkninger
43