46 / 211
Egil Skall
om forholdet til Rasch protokollere i Gads påhør. Resen bemærkede,
at magistraten havde overvejet at give underfogderne instruks uden
Raschs medvirken, men at man havde bestemt, at det skulle vente, til
han kom på rådstuen. Resen havde senere ved samtalen med Rasch
fået det indtryk, at han bifaldt magistratens tanker om, hvorledes
politiinkvisition og -eksekution skulle foregå. Således mente Resen, at
alt var godt, men så sendte Rasch den 8. november sin tjener op til
magistraten med et brev, hvori han lod den vide, at foruden de to
første fuldmægtige (af hvilke vi kun har hørt om Gad) ville han have
endnu to navngivne personer ansat som fuldmægtige samt to ligeledes
navngivne personer ansat som betjente. Magistraten lod svare, at det
kunne der ikke træffes bestemmelse om uden af den samlede magistrat
inklusive politimesteren.
Deraf kunne man se, mente Resen, at Rasch havde forandret me
ning. I stedet for de to fuldmægtige, som han alene havde ansat og
ingen anden, ville han nu have fire og i stedet for ikke at ville have
politibetjente, ville han nu have to og ville vel slutte med flere. Resen
sluttede: skulle magistratens velmente forslag, der gik ud på fire un
derfogder og otte betjente, og som i begyndelsen behagede Rasch, gå
for sig, så var det nødvendigt, at man mødtes, jo før jo bedre. Helst
skulle det ske samme dag, så dette værk, som var grundet til politiens
gode skik og orden kunne blive befordret ved en god instruks, så alle
kunne drage på samme line, »Gud til ære, kongen til fornøjelse, sta
den til gavn og gode og magistraten på rådstuen til endrægtighed
uden misforstand og fortræd«.
Rasch havde altså nu egenmægtigt givet sin fuldmægtig en instruks,
men Resen talte stadig om underfogder og prøvede på at få Rasch til at
samarbejde. Politimesteren brugte da også fortsat underfogderne,
selvom han sikkert hellere ville have, at alt hans personale var uaf
hængigt af magistraten. Der er ikke i resten af protokollen vidnesbyrd
om, at underfogderne nogensinde fik instruks, men der er heller ikke
tegn på, at politimesteren var utilfreds med underfogdernes arbejde,
bortset fra en enkelt gang.
Underfoged Hans Hansen havde misbrugt politimesterens navn ved
at true en kone, der stod og solgte lærred på torvet uden tilladelse,
med at ville bringe hende på politikammeret.20 Hun havde så givet
ham to mark. Dem måtte han levere hende tilbage den
1 6
. juli
1 6 9 0
og
44