42 / 211
Egil Skall
eller betales. Hvis nogen prøvede at hindre inddrivelsen, skulle politi
mesteren meddele generalfiskalen det, som derefter skulle foretage
retsforfølgelse efter sagens beskaffenhed, eventuelt med krav om døds
straf.17
Derudover var underfogderne, ligesom de øvrige byens betjente,
medtaget i instruksen i almindelige vendinger som hjælpere for politi
mesteren.
Rasch fik altså ikke oprindelig tildelt et eget personale, men måtte
benytte det, der i forvejen var ansat på rådhuset. Der var dog i in
struksen tale om, at han for skillingstolden skulle lønne folk til renhol
delse af gaderne og de såkaldte gadefogder og vognmændene, der del
tog i renholdelsen, blev underlagt ham. Derudover har Rasch, som
alle andre af hans stand, selvfølgelig haft private tjenestefolk, som han
synes at have brugt i sine embedsforretninger.
Af magistratens rådstueprotokol
1 6 8 3 - 8 5
og en enkelt bevaret dom
protokol fra
1 6 8 5
fremgår, at Rasch har benyttet såvel underfogder
som andre til politiarbejdet. Ved en retssag mod snedkere blev under
foged Hans Hansen den
3 1
. august
1 6 8 3
af magistraten spurgt om,
hvem der havde gjort ham til underfoged? Han svarede, at det havde
hans gunstige øvrighed (altså magistraten), men på det efterfølgende
spørgsmål om, hvem der så havde givet ham ordre til at arrestere
snedkersvende, svarede han, at det ikke var ham, der havde været
med til at tage dem. De var blevet bragt til hans hus af vagtmeste
ren.18 Noget senere måtte han dog fremvise en ordre af
1 8
. august fra
politimesteren til ham om at jage bønhaser (fuskere). Magistraten var
øjensynligt noget brøstholden herover og idømte underfogden 20 rdl. i
bøde. Søgen efter bønhaser var ikke tilladt efter snedkernes laugsartik-
ler, så oldermanden for snedkerlauget måtte af med
1 0
rdl. Men
Rasch, som havde givet ordren, kunne magistraten selvfølgelig ikke
dømme. Ved en sag i
1 6 8 5
blev en anden Hans Hansen, der afveks
lende blev betegnet som »politibetjenter«, »borgmesters og politime
sters tjener« og »politimesters fuldmægtig«, sammen med andre politi
betjente anklaget for at have forvoldt en torvekones død, da de ville
konfiskere hendes forældede bismervægt. Byfogden forlangte døds
dom over Hans Hansen, selvom der var den formildende omstændig
hed, at konen først havde revet ham i håret. Dommen er desværre ikke
bevaret. To af Raschs folk, der havde frataget torvekoner tilladelser til
40