50 / 211
Egil Skall
kommercekollegiet, uanset at dette mente, at »her ingen siddende ret«
var, og at politimesteren kunne forfølge sagen ved lands lov og ret.
Rasch fik dog sin vilje, der foretoges forhør, og man voterede, om den
anklagede skulle arresteres eller være på fri fod mod kaution. Under
voteringen var Rasch taget til kongen for at få at vide, hvad der skulle
ske med denne person. Resten af kollegiet opsatte så en memorial til
kongen, uden at Rasch var til stede.23
Afhøringer af den anklagede og vidner foregik derefter fra den
3 1
.
januar
1 6 8 8
på rådhuset om tirsdagene. Det fremgår af vor protokol,
at den anklagede var på fri fod mod kaution, og at han havde en for
svarer. Den
2 0
. marts fremlagde Rasch en kongelig resolution, hvor
efter denne sag skulle afgøres ved magistraten i henhold til guldsmede-
laugets artiklers §
1 0
. Rasch bebudede at ville indkalde til doms og
derefter hører man ikke meget til sagen. Dommen er formentlig afsagt
ved rådstueretten, hvis protokol mangler for det kommende tidsrum.
Også andre end offentlige instanser indbragte sager til afgørelse på
tirsdagene, f.eks. laugene mod private og omvendt. Tirsdag den
1 9
.
februar
1 6 8 9
afgjordes en klage over kobbersmedene. En kobbersmed
havde overfor magistraten bevist sin dygtighed og havde fået borger
skab, men de andre kobbersmede havde dannet laug, uagtet alle
laugene var blevet ophævet, og kobbersmedene ikke havde fået nye
laugsartikler, og ville ikke anerkende den nye mester. Magistraten
resolverede, at han skulle anses for mester, og alle de andre kobber
smede, der havde skrevet vedtægter og indført deres navne i en bog,
blev straffet med hver en rigsdaler i bøde. En af dem, der særlig havde
generet den nye mester, kom dog i arrest. Af bogen, hvori kobber
smedene havde skrevet, skulle de beskrevne sider udrives og resten af
bogen nummereres og besegies af præsidenten. Den ældste kobber
smed skulle derefter indskrive alle svende og drenge i bogen, og anden
dagen efter skulle alle kobbersmede møde på rådstuen med bogen for
at blive indskrevet i den efter anciennitet, ligesom det skete ved alle de
andre laug.
I
1 6 8 9 - 9 1
mødte Rasch meget sjældent, og man opgav i perioder
helt at holde møder. Politiarbejdet gik øjensynligt noget i stå, når han
ikke var i byen eller var optaget af andre gøremål. Dels indskrænkedes
antallet af sager, dels manglede der vigtige oplysninger, så sagerne
ikke kunne afgøres. Der holdtes undertiden også møde på andre uge
48