34 / 211
Egil Skall
skulle føre en af politikommissionen autoriseret protokol. Det blev
Rasch forbudt at holde ret hjemme i sit eget hus eller at efterlade
noget af det, som tilkom kongen, staden, Kvæsthuset eller Børnehuset
(dvs. at han ikke måtte afkorte bøder eller på anden måde hindre, at
staten, byen m. v. fik de indtægter, som tilkom dem i henhold til for
ordningerne). Langt mindre måtte han befatte sig med justitssager,
såsom at arrestere folk for gæld, husleje, slagsmål, tyveri, hor eller
lignende. Greb han eller hans betjente nogen i tyveri eller hor skulle
de anholde dem og henvise dem til byfogden. Ellers måtte han ikke
arrestere nogen, uden hvor der skulle betales bøder, der ikke var
idømt ved forudgående justitssager eller når han greb nogen i for
seelser mod politiforordningerne, hvor der skulle betales bøder, som
de ikke ville eller kunne betale. Sådanne arrestationer skulle dog med
deles de foreskrevne steder (magistrat, politikommission). De be
tjente, Rasch brugte til inkvisition og eksekution i København, skulle
på venstre side af brystet bære et skilt af tin med Københavns våben
og deres navne skulle opgives til magistraten. I civil henseende skulle
han selv og de tjenere, som ikke blev brugt til politiforretninger, høre
under borg- og hofretten, men de betjente, som brugtes til polititjene
ste, skulle stå under bytinget. Det blev forbudt Rasch at modtage
penge af dem, der sad på torvene eller gik om og handlede med magi
stratens tilladelse eller at trække dem i arrest, så de måtte udfri sig
med penge. Rasch fik endnu flere retningslinier for sin virksomhed og
forbud mod at foretage sig en del ting, som han tydeligvis også havde
tilladt sig tidligere. Takster for brød-, øl- og kødpriser skulle sættes af
magistraten.9
Møderne mellem politimesteren og magistraten
Men lad os nu se lidt på den genopdukkede protokol.10 Den kan op
lyse, at man holdt det første møde tirsdag den
2 2
. januar
1 6 8 4
og på
dette forhandlede om brødtakster, giarmestrenes mesterstykker, traf
beslutning om at der skulle forfærdiges
5 0
gadelygter (gadebelysning
var ved at blive indført i disse år), besluttede at gøre noget ved gade
brolægningen og at skride ind overfor handlende uden borgerskab.
Det næste møde holdt man i samme måned den
2 9
. Tilstede var
præsident Peder Hansen Resen, borgmestrene Titus Biilcke og Chri
32