12 / 211
Erik Reitzel-Nielsen
forblive på sit gods Tårno i Sodermanland - men også med alle
andre.22 Hun døde i 1609, 80 år gammel.
Andreas Holt, alias friherre von Berneck, stiftede i Stockholm en ret
betydelig gæld hos købmænd og andre, der vel har vidst, at han snart
skulle ægte en rig adelsfrøken, og som iøvrigt synes at have ladet sig
imponere af hans hele fremtræden. Da der i juni 1602 blev tale om
bryllup, advarede hertug Carl herimod. Han lod rigs- og kancelliråd,
grev Abraham Brahe (d. 1630), en broder til grevinde Ebba Lillie-
hooks svigersøn, den ovenfor nævnte grev Magnus Brahe, opsøge grev
inden den 1 1 . juni 1602. Ifølge Abraham Brahes dagbogsoptegnelser23
meddelte han, at efter hertugens mening burde brylluppet ikke finde
sted, »forr an hun visst finga veta, om han [Andreas Holt] var den,
han gifvet sig ut fore, dårtill grefvinnan svarede, at hon hade visst24
besked, att han var friherre af Berneck, som han gaf sig ut fore.«
Alligevel kom den selvrådige grevinde vist i tvivl. I sin skrivelse
af 21. december 1602 til Christian IV25 fortæller hun i hvert fald, at
da hun ville udsætte brylluppet, fik hun »friherren« til at love ikke
at ville rejse ud af landet, før han fra sin slægt havde fået bevis for,
at han var den, han udgav sig for, og at han ville holde, hvad han
havde lovet - formentlig i den ægteskabskontrakt, der var oprettet,
og som indeholdt bestemmelser om hans morgengave og om brudens
medgift.
Brylluppet fandt da sted den 13. juni 1602 i grevinde Ebbas hus nær
Stortorget i Stockholm »udi mange høje og nedrige personers over
værelse.«26
Kort efter brylluppet stiftede Andreas Holt, der stadig ikke synes at
have opnået nogen tjeneste hos hertug Carl eller hos andre, yderligere
gæld, og da han nu solgte af hustruens smykker, guld og sølv, som hun
havde indbragt i ægteskabet, og da han stadig ikke erlagde den mor
gengave, han i ægteskabskontrakten havde forpligtet sig til, voksede
grevinde Ebba Lilliehooks mistanke om, at han ikke var den, han
udgav sig for. Hun fik ham derfor til at underskrive en erklæring om,
at han ikke ville føre sin hustru ud af landet, før han havde bevist sin
byrd og opfyldt ægteskabskontrakten.27
Imidlertid havde guldsmed Claus Boje (Klas Boye) i Stockholm til
hertug Carl klaget over, at han stadig ikke kunne få sin betaling - 630
daler - for det halsbånd og det »clenodie«, som friherren havde købt
10