![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0188.jpg)
Anmeldelser
Bent Bliidnikow og Henrik Stevnsborg: København
1790
. Billeder af dagliglivet.
1983
.
113
sider. C. A. Reitzels Forlag.
122,00
kr.
De to unge historikere har fundet frem til den ikke almindeligt kendte maler Claus Ditlev
Fritzsch’s tegninger af københavnere - gruppebilleder, gadescener og enkeltpersoner -
fra
1790
’erne. Af tegningerne, der opbevares i Kobberstiksamlingen i Statens Museum for
Kunst, har de udvalgt nogle og i tematiske afsnit, om arbejde, arbejdsløse, fattige, børn,
familie og ægteskab, ladet dem ledsage af tekster, der er hentet fra den københavnske
politikammerrets akter.
Sammenstillingen af Fritzsch’s tegninger og teksterne er, som udgiverne selv gør
opmærksom på,
deres
bud på, hvordan København omkring
1790
kunne opleves på en
ny måde med bistand fra et hidtil overset kildestof.
De har ramt meget rigtigt, noget kan selvfølgelig diskuteres, og andre udgivere kunne
have fundet helt andre tekster, som ville have passet lige så godt til billederne, men som
det er gjort, virker det meget overbevisende. Det er ganske rigtigt, som det siges, at der
ligger et stort kildemateriale i retsakterne og venter på at blive brugt. Domssagerne med
deres citater af mundtlige forklaringer afspejler det daglige sprog, ubehandlet og ufarvet
af litterater. I det foreliggende tilfælde har udgiverne af »København
1790
« dog tilladt
sig at oversætte fremmedsprogede ord og vendinger, så teksten er umiddelbart forståelig
for enhver, hvilket er noget betænkeligt, men nok kan forsvares her.
Alle de bragte tegninger må betegnes som skitser, og dem, der ser ud til at være de
hastigst frembragte, virker bedst, som friske og umiddelbare øjebliksbilleder.
Disse tegninger er fra Fritzsch’s yngre tid. Han, der var ungdomsven med Thorvald-
sen, gik omkring år
1800
over til at specialisere sig som blomstermaler og overlod stort set
valpladsen som folkelivsskildrer til andre kunstnere som Eckersberg, Lahde o.a.
Alt i alt: en god idé, en god bog.
Egil Skall
Erik Wassard: Vestvolden. Fra fæstning til naturpark.
71
s.
98,00
indb. Hernovs Forlag,
København
1982
.
At der i forlagets serie Fra Sund og Bælt er kommet et bind om Vestenceinten, kan ikke
undre, for seriens redaktør er den energiske formand for foreningen Vestvoldens Venner.
Resultatet er blevet en nydelig og letlæst bog med masser af illustrationer. Den ind
ledes med en skildring af baggrunden for anlægget af dette enorme voldanlæg, og selvom
man ikke skal rynke på næsen af en forfatter med historisk perspektiv, synes det dog at
være temmelig overdrevet at gå helt tilbage til dengang »Absalon bygged borg ved
Havn«. Afsnittet synes desuden fyldt med en række oplysninger, som vist må betragtes
som irrelevante i denne sammenhæng, fx. at kvinderne ikke havde valgret i provisorie-
tiden, eller at pigerne ikke ville danse med Estrups gendarmer. Derefter følger en beskri
velse af voldanlæggets opbygning med detaljerede kort fra
1900
(dengang en militær
hemmelighed) og instruktive tegninger, et afsnit om volden under Første Verdenskrig, og