186 / 211
Anmeldelser
fra strengt faglige krav. Men »den opplyste allmenhet« har krav på en fremstilling som
gir et så representativt og fullstendig bilde av »den historiske virkeligheten« som forsk
ningsstatus tillater. Popularisering er en vanskelig kunst, nettopp fordi den på en enkel og
underholdende måte skal formidle resultatene fra den faghistoriske grunnforskning. Det
er derfor velbegrunnet etter min mening å anmelde boken ikke bare som et populær-
vitenskapeligt verk, men også som et stykke historieforskning. Jeg er ikke blind for flere
positive trekk i boken, av hvilke forsøket på å se håndverkets utvikling på bakgrunn av
den allmenhistoriske utviklingen samt beskriveisene av de sosiale relasjonene mellom
laugsmedlemmene og laugsmedlemmenes familiemedlemmer (hustru, barn) er innslag
som klart høyner bokens informasjonsverdi og samtidig tilfører den håndverkshistoriske
forskningen nye perspektiv til videre behandling. Men atter inntrer et paradoks, nemlig
den omstendighet at dette som på mange måter er bokens styrke, biir i kraft av behand
lingsform og dominans også en av bokens svakheter. Både faglig og formidlingsmessig
betraktet.
For de som måtte ha spesiell interesse for det københavnske håndverk finns det endel å
hente, idet mange eksempler til belysning av mer generelle forhold naturlig nok er hentet
fra det fyldige dokumenterte københavnske håndverkermiljø. Det fremgår bl. a. av den
liste over danske håndverkerlaug før
1550
som finns bakerst i boken. Herav fremgår det
at 12 laug har hatt den lykke for ettertiden å nedfelle seg i det skriftlige kildematerialet
fra Københavns by. Men hva sier dette egentlig om det københavnske håndverk? Mer
enn noe annet forteller listen over håndverkerlaug nevnt i kildene før
1550
mere om hvor,
og i hvilket omfang, kildematerialet er bevart, snarere enn det forteller noe om arten og
omfanget av håndverksaktivitet i de danske byene før
1550
.
Axel Christophersen
Peter Uffe Meier: Omkring de fire species. Dansk merkantilistisk stabel- og navigations
politik i
1720
’rne,
1981
,
176
s. Publikation nr.
17
fra Institut fo r Økonomisk Historie,
Københavns Universitet. Pris
79,50
kr.
I
1726
kom en forordning, som gav København eneret på indførsel af udenlandsk vin,
brændevin, salt og tobak. Disse fire varearter kaldtes de fire species, og var de vigtigste
importvarer fra vesteuropæiske lande. De fire species havde derfor stor betydning i kon
kurrencen med bl.a. Holland om handelen til søs. Desuden var de velegnede som
objekter for told. Ved at koncentrere importen til København håbede man dels at styrke
den danske handels stilling internationalt, fordi man mente, at centraliseringen ville
gøre det muligt for københavnske købmænd selvstændigt at finansiere udenlandshande
len, dels håbede man at få højere toldindtægter ved mere effektivt at kunne bekæmpe
smugleriet. Ingen af delene lykkedes efter forventning, og forordningen ophævedes igen
1730
.
Omstændighederne ved forordningens tilblivelse og samtidens syn på den er undersøgt
i et speciale af Peter Uffe Meier og udgivet af Institut for Økonomisk Historie. Som så
mange specialer er bogen lidt vanskelig at læse, tynget af megen dokumentation og
forsigtige konklusioner. Den fremlægger især materiale fra de mange ansøgninger om
18 6