63 / 211
Boligforhold og befolkningsstruktur o. 1800
dette - den bedre boligsituation i
1 8 8 0
- var en kendsgerning, vil der i
det følgende blive givet adskillige eksempler på.
Den hyppige forekomst af store husstande - husstande med over
7
personer - i
1 8 0 1
, kan teoretisk tænkes at bero på, at storfamilier, dvs.
tre-generations-familier endnu eksisterede i København. Dette var
imidlertid ikke tilfældet. Det var ganske sjældent, at der i en lejlighed
boede en familie, som talte mere end to generationer: forældre med
børn. Af de registrerede
9 8 0
husstande var der kun
3 4
, der havde
slægtninge boende, hyppigt lejerens eller hans kones moder. Alt i alt
drejede det sig om
4 0
personer, altså et helt uanseligt tal.
Forklaringen på de forholdsvis mange store husstande i
1 8 0 1
skyldes
dels, at mange familier havde logerende og tjenestefolk, dels at ikke
helt få håndværksmestre praktiserede det såkaldte kost-logi-system,
hvorefter medhjælpere - navnlig svende og lærlinge - boede hos me
steren og her fik deres kost. Der vil senere være lejlighed til nærmere
at belyse forekomsten af kost-logi-systemet. Her skal der først rede
gøres for antallet af logerende og tjenestefolk.
Antallet af logerende var i
1 8 0 1
påfaldende stort. Inkluderet de få
slægtninge, af hvilke sandsynligvis en del har bidraget til huslejen, var
der tale om
5 1 4
eller hele
1 1 ,6
pct. af befolkningen. Mellem en fjerde
del og en tredjedel - helt nøjagtig
2 8
pct. - af husstandene havde loge
rende. Til sammenligning kan anføres, at i
1 8 8 0
var andelen kun
1 2
pct. Imidlertid forøgedes antallet af logerende ifølge den officielle
boligstatistik ganske drastisk mellem
1 8 8 0
og
1 8 8 5
og androg sidst
nævnte år
2 0
pct.7 Der er nok grund til at stille sig noget skeptisk til
disse sidste tal. En forøgelse af de logerendes tal på ca.
7 0
pct. i løbet
af kun fem år lyder ikke helt sandsynlig. Det er imidlertid ikke uden
interesse i denne forbindelse at notere sig M. Rubins - den ansvars
havende redaktørs - kommentar. Han tilskriver den stærke vækst »en
kendelig forringelse af den økonomiske evne«. At der også omkring
år
1 8 0 0
var tale om en direkte forbindelse mellem »den økonomiske
evne« og antal logerende kan der ikke herske tvivl om. Det er således
næppe noget tilfælde, at antal logerende i relation til befolkningen var
relativ stort i St. Annæ Vester kvarter og på Christianshavn, nemlig
henholdsvis
1 3
og
1 4
pct. Og netop i disse to kvarterer var arbejder
befolkningen - hvorved her forstås håndværkssvende og ufaglærte -
meget talrigt repræsenteret. Med deres husstand tegnede de sig for
6
61