Previous Page  69 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 69 / 211 Next Page
Page Background

Boligforhold og befolkningsstruktur o. 1800

tal giver udtryk for, idet »kvindeligt tyende« i

1 8 8 0

er et mere omfat­

tende begreb end tjenestepiger i

1 8 5 5

. Et andet udtryk for tilbagegan­

gen i tjenestepigernes tal fremgår af, at overfor de

3 1

pct. af hushold­

ningerne der holdt tjenestepiger i

1 8 0 1

stod i

1 8 8 0

(og

1 8 8 5

) kun

1 9

pct., der holdt kvindeligt tyende.13

Hvad er forklaringen på den markante nedgang i antal tjeneste­

piger, som efter de ovenfor givne data navnlig fandt sted i tiden efter

1 8 5 5

? Der er givetvis tale om et samspil mellem flere faktorer. Det er

nærliggende at tænke sig, at en medvirkende grund til nedgangen

skulle findes i lønudviklingen for tjenestepiger, at deres løn steg rela­

tivt stærkere end andre samfundsgruppers. Dette er imidlertid næppe

tilfældet. Tilvandringen til København var efter

1 8 5 5

meget betydelig

og det kvindelige element var dominerende blandt indvandrerne.

Dette må have virket løntrykkende for så vidt som tyendegerningen

var det klassiske erhverv for de unge tilvandrende piger.14 Derimod

har det givetvis spillet en rolle, at der fandt en vis forskydning sted

mellem samfundsgrupperne, idet arbejderklassen taget i bred forstand

vejede stadig tungere til. I denne relativt forøgede samfundsgruppe

var det af økonomiske grunde udelukket at beskæftige tyende. Der­

næst har det stigende udbud i konsumvaresektoren bidraget til at

mindske behovet for tjenestepiger. Og det har formodentlig ikke været

uden betydning for denne udvikling, at der fra midten af århundredet

etableredes rindende vand i gårdene og i kokkenerne. Det sidste i før­

ste række hos de mere velhavende, hvis tjenestepiger hidtil havde væ­

ret pålagt det tunge, men nødvendige arbejde at bringe vand op til

kokkenerne.15

Muligheden for at holde tjenestefolk var i

1 8 0 1

så vel som senere

forbeholdt de mere velstillede. Men sondringen mellem husstande

med og husstande uden tyende i

1 8 0 1

kan siges at være af særlig vig­

tighed, fordi tjenestetyendet på dette tidspunkt er så at sige det eneste

kriterium, vi har for at inddele befolkningen i overklasse/middelstand

på den ene side og underklasse på den anden side. Da antallet af loge­

rende var særlig stort blandt de mindre velstillede befolkningslag

skulle man derfor på forhånd forvente, at antallet af tjenestefolk for

de forskellige samfundsgrupper var omvendt proportionalt med an­

tallet af logerende. I hvilken grad dette var tilfældet er illustreret i

tabel

7

.

67