70 / 211
Tjenestepigers og logerendes andel af husstanden i forskellige sam
fundsgrupper
Tjenestepiger Logerende
pct.
pct.
Richard Willerslev
Tabel 7
Mestre og fabrikan ter.........................................
1 6
7
Handlende
1 5
2 0
Håndværkssvende ................................................
2
15
Ufaglærte og arbejdsmænd ..............................
2
14
Embedsmænd og højere bestillingsmænd. . . .
3 1
10
Enker........................................................................
1 2
19
Militær- og søetaten ............................................
5
2 5
Stort set bekræftes formodningen om den omvendte proportionalitet
af de her fremlagte data. Helt klart fremtræder dette, når man be
tragter grupperne mestre samt embeds- og bestillingsmænd i højere
stilling. Det var indtægtsgrupper, der i indkomst lå langt over gen
nemsnittet, og de var da også kendetegnet ved et stort tyendehold og
forholdsvis få logerende. Ikke mindre klart bekræftes formodningen
for de lavere indtægtsgrupper: håndværkssvende, ufaglærte og ar
bejdsmænd samt forsvarets og søetatens folk. De var alle karakterise
ret ved få tjenestefolk og mange logerende. For to grupper er den om
vendte proportionalitet mindre klar. Det drejer sig om enker og
handelsfolk. De handlende må som tidligere nævnt formodes i snit at
have haft indtægter over det gennemsnitlige. Når et forholdsvis stort
antal tjenestefolk ikke modsvares af forholdsvis få logerende er for
klaringen formodentlig den tidligere nævnte, at ikke få i denne gruppe
havde udlejning til logerende som erhverv. Heller ikke for enkerne er
der en klar sammenhæng mellem få tjenestefolk og mange logerende,
skønt denne samfundsgruppe som helhed kan henregnes til de økono
misk underprivilegerede. Men som tidligere nævnt var enkerne en
heterogen gruppe, idet ikke helt få havde formue eller større pensions
indtægter.
Det er velkendt, at en rubricering af folketællingsmaterialet efter er
6 8