76 / 211
Richard Willerslev
når det drejer sig om at kommentere en tabel. Forholdet er nemlig
det, at tabellen belyser et træk af ganske stor vigtighed, når det drejer
sig om svendes og lærlinges boligforhold. Overfor
1 9 4
svende og lær
linge bosiddende hos mesteren står
2 3 5
, som havde til huse ude i byen
enten som selvstændige lejere, som logerende eller med domicil hos
familien. Af svendene og lærlingene var der altså kun godt
4 0
pct., der
havde kost og logi hos mesteren. Dette strider mod den almindelige
opfattelse, således som det bl.a. for nylig er kommet til udtryk i V.
Dybdahls: Dansk socialhistorie bd.
5
. Ifølge Dybdahl var det først fra
midten af det
1 9
. århundrede, at håndværkssvendene ikke mere
»boede hos arbejdsgiverens familie, der alene bestod af forældre og
børn«.22 Opfattelsen - den forkerte opfattelse - går så vidt det kan
skønnes tilbage til A. G. Hassø, som i Københavns håndværks historie
fra
1 9 4 0
hævdede, at »endnu i
1 8 4 0
rne var det almindeligt, at sven
dene fik kost og logi hos mesteren, men efterhånden blev et løsere, rent
forretningsmæssigt forhold mellem de to parter det sædvanlige i stedet
for det ældre patriarkalske«.23 Det er givet, at Hassø ikke havde læst
kommentarerne til folketællingen af
1 8 5 0
, hvor det om København
udtrykkelig fastslås, at de allerfleste svende ikke har bopæl hos deres
mestre og selv for lærlinge er det sjældent.24
Det synes at fremgå af denne kommentar, at det var svendene, som
først trak sig ud af kost-logi-systemet, hvad der iøvrigt ikke kan undre,
da de som regel var i den alder, hvor de ønskede at gifte sig og stifte
familie. Ser man alene på svendenes bopæl i
1 8 0 1
kommer man til føl
gende resultat:
Tabel
1 0
Svendenes bopæl
Hos
mesteren
I lejlig
heder
Logerende
Hjemme
boende
Antal ........................
Pct.vis fordeling
1 1 3
. .
3 1
pct.
1 5 4
4 2
pct.
8 2
22 pct.
18
5
pct.
Af de københavnske svende var der således kun
3 1
pct., der havde bo
pæl hos mesteren, resten boede ude i byen.
74