Previous Page  79 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 79 / 211 Next Page
Page Background

Boligforhold og befolkningsstruktur o. 1800

skomagere, smede og snedkere, mindre udbredt hos skræddere og

sandsynligvis af meget ringe omfang hos tømrere og murere. Også i

Odense i 1787 boede de fleste tømrere og murere uden for mesterens

bopæl, og det kan næppe overraske. I København og måske også i

Odense var disse byggefag i sommersæsonen i vid udstrækning af­

hængig af tilvandrende svende. At indpasse disse i et eksisterende kost-

logi-system har næppe været praktisabelt. Hvor det har eksisteret må

tilvandringen af svende formodes at have bidraget til dets opløsning.

Spørgsmålet er snarest om det nogensinde har haft et betydeligt om­

fang i de større byer.

Ved folketællingen 1801 talte København 101.000 indbyggere. Sam­

menlignet med forholdene senere i århundredet var byen stadig i

usædvanlig grad præget af militæret. Næsten hver femte indbygger -

mere præcist 18 pct. af befolkningen - var knyttet til hær og flåde.

Faktisk var militærtjeneste byens vigtigste erhverv næst efter hånd­

værk og industri. Størsteparten af soldaterne var indkvarteret i kaser­

ner, hvorimod flådens folk ganske overvejende var bosat i Nyboder.

Mandskabet her bestod foruden af orlogsmatroser m.m. også af tal­

rige håndværkere, navnlig tømmermænd, rebslagere og smede.

Ser man bort fra de kasernerede soldater samt Nyboders befolkning,

udgjorde stadens indbyggere 87-88.000 individer, som var bosat i den

private boligmasse. Denne talte rundt regnet 3000 ejendomme. Be­

byggelsesmønstret var - ifølge et repræsentativt udsnit - karakterise­

ret ved, at næsten præcis halvdelen af ejendommene bestod af tre-eta­

gers huse med eller uden kvist og som regel forsynet med kælder i

forhuset. Ca. en femtedel af beboelseshusene havde mere end tre

etager og ca. 30 pct. mindre. Flertallet af ejendommene var målt med

vor tids alen af beskeden størrelse, idet rundt regnet to tredjedele

husede under 30 personer. Dette bebyggelsesmønster udelukkede

imidlertid ikke, at en væsentlig del af beboerne i den private bolig­

masse var koncentreret i større ejendomme med 50 individer og mere.

Disse rummede nemlig godt en fjerdedel af samtlige indbyggere. Ejen­

domme med over 100 beboere var derimod få. Det drejede sig i alt om

30 og her boede knap 4 pct. af befolkningen.

Langt det vigtigste erhverv for disse 87-88.000 indbyggere var

håndværk og industri. Over 30 pct. fandt beskæftigelse her og for det

77