![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0084.jpg)
Klaus Pedersen
giveres mening danne et kvarter, der med sine lige gader og smukke
bygninger ville blive en pryd for hovedstaden.
Bebyggelsen af den nye bydel, som kongen lod opkalde efter sig selv
- Frederiksstaden - var et led i højtideligholdelsen af 300-årsdagen for
den oldenburgske families overtagelse af tronen i Danmark. For at
markere denne 300-årsdag - og ikke mindst for at sætte et minde over
sig selv - besluttede Frederik V at bygge en gigantisk kirke i den nye
Frederiksstad. Den skulle opkaldes efter ham selv - Frederikskirken.
Placeringen skulle være i nær tilknytning til centralpladsen (Amalien
borg Plads).
Fra midten af den nye plads, hvor der skulle placeres en rytterstatue
af Frederik V, kunne man så kigge op ad Frederiksgade på Frederiks
kirken. Kongen ville selv betale opførelsen af kirken, så den ikke kom
til at ligge landet økonomisk til byrde.
At kongen mente sig i stand til at påtage sig en sådan økonomisk op
gave skyldtes, at flere af landets betydeligste indtægtskilder tilhørte
ham personligt. Blandt andet gik indtægterne fra Øresunds- og Strøm
tolden, de nordenfjeldske indtægter fra Norge og indtægterne fra sta
den Altona i hans personlige kasse.
På festlighedernes sidste dag, 30. oktober 1749, nedlagde Frederik V
grundstenen til kirken, og byggepladsen blev indviet af Sjællands
biskop Peder Hersleb
.1
Eigtveds projekt
Noget tyder på, at der har været holdt en slags konkurrence, hvor
flere arkitekter blev bedt om at udarbejde projekter til kirken
.2 1
hvert
fald blev et projekt af Eigtved foretrukket, hvilket ikke er så mærke
ligt, da det var ham, der havde udarbejdet generalplanen for hele om
rådet.
Eigtved var et betydeligt talent, og han havde studeret bygnings
former i Sachsen, hvor han fik sin kunstneriske uddannelse. Det var
også dette lands kunstretninger, der blev bestemmende for hans stil
.3
Han var leder af kirkebyggeriet fra 1749 til sin død i 1754.
Grundridsdispositionen i Eigtveds projekter går groft sagt ud på, at
kirken skulle være ottekantet - nærmest cirkulær - og have to frit
stående sidetårne. Dette grundrids blev bevaret ved alle de fremtidige
82