85 / 211
Marmorkirken
Eigtveds projekt til Frederikskirken indtegnet bag to af Amalienborgs palæer. Kbh. Før
og Nu, III, s.
3 8
.
approberede planer. Det skyldes, at byggeområdet skulle piloteres
kraftigt, så en ændring af selve grundridset ville blive overordentlig
kostbar
.4
I 1750 var man færdig med piloteringen, og udmuringen af funda
mentet kunne begynde. Fundamentsarbejdet og især leverancerne af
materiel kom hurtigt i gang. Der blev hverken betalt told, accise,
laste- eller stempelpenge af de materialer, der ankom til søs, kun skri
verpenge. Det meste af arbejdet blev udført af landsoldater og muske
terer, samt »ærlige slaver« (straffefanger) til at betjene de pumper,
der til stadighed måtte pumpe grundvand op. I 1752 var der alligevel
brugt 37.686 rdl.k til nedramning af pæle og fundamentsarbejdet. For
at få penge til byggeriet bestemte Frederik V ved kgl. resolution af 4.
april 1750, at der årligt skulle udbetales 16.000 rdl.k af den kongelige
partikulærkasse. En ny resolution af 2. april 1757 forhøjede beløbet til
40.000 rdl.k
.5
Der blev arbejdet ihærdigt, men noget synligt resultat blev ikke
frembragt de første år. I mellemtiden var kongen blevet overbevist
om, at en kirke opført af mursten og sandsten ikke var prægtig nok
.6
Det blev derfor bestemt, at kirken både ud- og indvendig skulle beklæ
des med marmor. Den herskende merkantilistiske opfattelse hjalp her
83