Previous Page  91 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 211 Next Page
Page Background

Marmorkirken

småpjecer. Men det eneste, der faktisk skete med ruinen var, at der

blev ryddet op på pladsen og arealet gjort offentligt tilgængeligt med

gange og anlæg uden om murene. Først i 1874 blev ruinen solgt, og en

færdiggørelse af kirken påbebyndt

.28

Tietgens kirkebyggeri

Efter Tietgens eget udsagn var det Estrup, der først henledte hans op­

mærksomhed på kirkeruinen. Tietgen havde da ofte passeret ruinen

uden at lægge særligt mærke til den. I efteråret 1865 henledte en eng­

lænder, kaptajn Lumley, Tietgens opmærksomhed på den skønne ar­

kitektur i den bue, der som den eneste var færdig ud mod Bredgade.

Fra 1867, hvor Tietgen var flyttet til Kronprinsessegade, gik han

daglig på sin vej til Privatbanken forbi ruinen. Og tanken om at gøre

noget ved den må allerede på det tidspunkt have optaget ham en del,

for samme år, 1867, bestilte han hos arkitekt Zwingmann nogle pro­

jekter til fuldførelse af kirken. Tietgen havde netop set en kirke i

Skåne, som Zwingmann havde opført, og materialet, den var opført

af, beton, lignede meget det materiale, ruinen var bygget af. Tietgen

forsøgte på det tidspunkt at få forskellige pengemænd til at interessere

sig for kirken, bl.a. Treschow, som rundhåndet havde taget del i et

andet af Tietgens projekter, Foreningen af 1865, men forgæves. Tiet­

gen følte ikke, at han magtede opgaven alene

.29

Tietgens køb af ruinen

Tietgen glemte imidlertid ikke kirkeruinen, og ved hvert ministerskift

talte han med den minister, under hvem kirken som statsejendom sor­

terede. Han bad om at blive underrettet om eventuelle forslag vedrø­

rende kirken, inden der blev truffet en afgørelse, da han var interesse­

ret i den. I maj-juni 1874 fortalte finansminister Krieger Tietgen, at

han og ministeriet Holstein-Holsteinsborg snart ville gå af, og det for­

enede venstre ville realisere kirkepladsen. Der var nu ingen tid at

spilde for Tietgen, hvis han ville sikre sig ruinen. Da han de fore­

gående år havde tjent godt, turde han nu påtage sig opgaven med at

fuldføre kirken, og den 2. juli 1874 købte han ruinen med omliggende

grunde for

200.000

kr

.30

Mange var nu sikre på, at Tietgen skulle tjene en formue på kirke­

89