HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Klam Pedersen

ham, og han fik overdraget at opføre hovedbygningen på Tietgens

landejendom, Strødam, men det hjalp ikke.

Meldahl havde allerede på et tidligt tidspunkt meddelt Tietgen, at

han ikke kunne anbefale Zwingmanns projekt, men først da det blev

helt klart, at Zwingmann ikke magtede opgaven, overdrog Tietgen

ledelsen af projektet til Meldahl. »Der var altså ikke andet at gøre end

at overdrage den hele ledelse til kammerherre Meldahl, som forøvrigt

havde forudsagt, at Zwingmann ville gå i stykker på opgavens løsning,

og jeg har ikke et øjeblik haft grund til at fortryde denne beslutning,«

skriver Tietgen selv om sin beslutning

.38

Meldahl stillede dog en betingelse, som han krævede Tietgen be

kræftede skriftligt, før han påtog sig opgaven. Kravet var, at han

alene skulle have ledelsen af byggeriet, og alle skulle rette sig efter

hans ordrer. Tietgen bekræftede dette skriftligt den

. februar 1876,

og dermed var Meldahls tilknytning til kirkebyggeriet fastlagt

.39

Meldahl havde allerede i 1842 arbejdet med ruinen. Som lærling

var han med til at opmåle marmorblokkene på pladsen, og senere

havde han ofte tænkt på kirkens eventuelle fuldførelse. Han havde

også på et tidligt tidspunkt sat sig nøje ind i de oprindelige planer for

kirkeprojektet, så da det endelig lykkedes ham at få ledelsen af det,

tog det ham ikke lang tid at få selve kirkeprojektet færdigt. Langt van

skeligere var det med den øvrige bebyggelse på pladsen. Hans opgave

var her at indrette huse, det var muligt at sælge i mindre matrikel

numre. Vigtigst var det dog, at der skulle tages hensyn til, at salget af

grundene skulle skaffe Tietgen en indtægt, der kunne hjælpe med til

finansieringen af kirkebyggeriet

.40

Tietgens egen finansiering af byggeriet

Tietgens plan om at bygge fornemme huse omkring kirken og derefter

sælge dem for at få penge til kirkebyggeriet var af ældre dato. Alle

rede i 1872, to år før han købte kirkepladsen, havde Tietgen en brev

veksling med direktør Bille, Det kjøbenhavnske Byggeselskab, om

nødvendigheden af, at selskabet sikrede sig de nødvendige grunde om

kring kirkepladsen. Selv om der var tale om planer for byggeselskabet,

var Bille enig med Tietgen i, at planerne skulle holdes strengt fortro

ligt mellem de to

.41

I midten af 1873 mindede Bille Tietgen om, at

tiden var velegnet til køb af huse omkring pladsen. Han havde gennem