![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0092.jpg)
pladsen. I 1874 var krisen efter den fransk-tyske krig ikke nået til Dan
mark, så endnu så det ud, som om alt, hvad Tietgen havde med at
gøre, var guldgruber. At Tietgen kun havde betalt 200.000 kr. for hele
pladsen, faldt mange for brystet, og sagen blev inddraget i den parti-
og forfatningspolitiske kamp. Den 5. februar 1877 besluttede Folke
tinget, at de forhenværende ministre Krieger, Holstein-Holsteinsborg
og Fonnesbech skulle tiltales for rigsretten. Tiltalen lød på, at de
havde solgt Tietgen kirkepladsen med ruinen på vilkår, hvorved de
havde overtrådt deres kompetence og tilsidesat statskassens tarv. An
klageren hævdede, at pladsen var 700.000 kr. værd, og at ministrene
derved havde foræret Tietgen 500.000 kr. Det blev bestemt, at plad
sen skulle vurderes af fire uvildige personer, og deres udtalelse skulle
danne grundlag for dommen.
Den 13. juni 1877 faldt dommen, der lød på fuldstændig frifindelse.
Kirkepladsens afhændelse krævede ikke særlig lovhjemmel, og købe
summen måtte efter de foreliggende oplysninger betragtes som pas
sende
.31
I købskontrakten havde Tietgen forpligtet sig til at gøre kirken fær
dig i løbet af ti år, og til at der inden fem år skulle være udført arbej
der for mindst 200.000 kr. Tietgen forpligtede sig desuden til at over
drage kirken til staten, når den var færdig
.32
Tietgen forbeholdt sig i
købekontrakten ret til at opgive opførelsen af kirken til enhver tid,
samt ret til at vælge præsten ved kirken, så længe han selv levede.
Hvis Tietgen døde først, skulle denne ret overføres til hans kone. På
den måde sikrede Tietgen sig, at det ville blive en grundtvigiansk
præst, der fik embedet ved kirken
.33
Som det fremgår af købskontrak
ten havde hverken staten eller Tietgen selv ubegrænset tillid til, at han
magtede opgaven.
Begge tidskrav, som staten stillede i forbindelse med salget af rui
nen, kom til at volde Tietgen problemer. Det første krav, at kirken
skulle være færdig på ti år, blev ganske simpelt ikke overholdt. Det
andet krav, at der inden fem år skulle være brugt
200.000
kr. på byg
geriet, var mere problematisk. Først i foråret 1879, altså et halvt år før
de fem år var gået, blev al usikkerhed med hensyn til kirkens endelige
udseende fjernet. Indtil dette tidspunkt var der kun foretaget ganske
få indledende byggearbejder på kirkepladsen, og det er tvivlsomt, om
der var brugt blot tilnærmelsesvis
200.000
kr. på arbejderne.
Klaus Pedersen
90