Previous Page  92 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 211 Next Page
Page Background

pladsen. I 1874 var krisen efter den fransk-tyske krig ikke nået til Dan­

mark, så endnu så det ud, som om alt, hvad Tietgen havde med at

gøre, var guldgruber. At Tietgen kun havde betalt 200.000 kr. for hele

pladsen, faldt mange for brystet, og sagen blev inddraget i den parti-

og forfatningspolitiske kamp. Den 5. februar 1877 besluttede Folke­

tinget, at de forhenværende ministre Krieger, Holstein-Holsteinsborg

og Fonnesbech skulle tiltales for rigsretten. Tiltalen lød på, at de

havde solgt Tietgen kirkepladsen med ruinen på vilkår, hvorved de

havde overtrådt deres kompetence og tilsidesat statskassens tarv. An­

klageren hævdede, at pladsen var 700.000 kr. værd, og at ministrene

derved havde foræret Tietgen 500.000 kr. Det blev bestemt, at plad­

sen skulle vurderes af fire uvildige personer, og deres udtalelse skulle

danne grundlag for dommen.

Den 13. juni 1877 faldt dommen, der lød på fuldstændig frifindelse.

Kirkepladsens afhændelse krævede ikke særlig lovhjemmel, og købe­

summen måtte efter de foreliggende oplysninger betragtes som pas­

sende

.31

I købskontrakten havde Tietgen forpligtet sig til at gøre kirken fær­

dig i løbet af ti år, og til at der inden fem år skulle være udført arbej­

der for mindst 200.000 kr. Tietgen forpligtede sig desuden til at over­

drage kirken til staten, når den var færdig

.32

Tietgen forbeholdt sig i

købekontrakten ret til at opgive opførelsen af kirken til enhver tid,

samt ret til at vælge præsten ved kirken, så længe han selv levede.

Hvis Tietgen døde først, skulle denne ret overføres til hans kone. På

den måde sikrede Tietgen sig, at det ville blive en grundtvigiansk

præst, der fik embedet ved kirken

.33

Som det fremgår af købskontrak­

ten havde hverken staten eller Tietgen selv ubegrænset tillid til, at han

magtede opgaven.

Begge tidskrav, som staten stillede i forbindelse med salget af rui­

nen, kom til at volde Tietgen problemer. Det første krav, at kirken

skulle være færdig på ti år, blev ganske simpelt ikke overholdt. Det

andet krav, at der inden fem år skulle være brugt

200.000

kr. på byg­

geriet, var mere problematisk. Først i foråret 1879, altså et halvt år før

de fem år var gået, blev al usikkerhed med hensyn til kirkens endelige

udseende fjernet. Indtil dette tidspunkt var der kun foretaget ganske

få indledende byggearbejder på kirkepladsen, og det er tvivlsomt, om

der var brugt blot tilnærmelsesvis

200.000

kr. på arbejderne.

Klaus Pedersen

90