Previous Page  98 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 98 / 211 Next Page
Page Background

Klaus Pedersen

styret stenværkstederne, og han blev den første direktør for selskabet.

Tietgen blev formand for bestyrelsen

.49

Gennem denne selskabsdannelse sikrede Tietgen sig billige og sta­

bile leverancer. En stor del af Marmorkirken er således bygget af

Fakse-marmor, der ligner rigtig marmor, og det var kun nødvendigt

at supplere med et lille parti sten fra et brud på Øland samt alminde­

lige tegl- og mursten

.50

Tietgen besluttede at fuldføre Marmorkirken, da han havde haft en

række virkelig gode år - økonomisk set - først i 1870’erne.

Hans væsentligste indtægt var direktørlønnen fra Privatbanken og

honorarer for bestyrelseshverv. Desuden havde han store indtægter

ved stiftelsen af aktieselskaber, hvilket var meget normalt dengang.

Hans indtægter var derfor konjunkturfølsomme. Efter en række gode

år først i 1870’erne, hvor hovedparten af Tietgen-selskaberne også

blev grundlagt, nåede krisen efter den fransk-tyske krig Danmark sidst

i 1870'erne, og ramte også Tietgen økonomisk. En anden grund til, at

Tietgen havde økonomiske vanskeligheder sidst i 1870’erne, var, at

han personligt følte sig ansvarlig for den såkaldte »Svend Petersen

sag«.

Sagen drejede sig om en københavnsk grosserer, der havde købt et

meget stort antal aktier i Store Nordiske Telegraf-Selskab, som han

ikke kunne betale. For at undgå at aktierne i telegrafselskabet skulle

falde meget stærkt i kurs, hvis alle Svend Petersens aktier blev udbudt

til salg, lod Tietgen Privatbanken overtage aktierne. Da Privatban­

ken, som så mange andre, kom i vanskeligheder midt og sidst i 1870’

erne, var disse telegrafaktier ved at ruinere banken. Privatbankens tab

på Svend Petersen sagen var på over 3,5 mill. kr., men forinden havde

Tietgen købt en del af aktierne af banken. Formentlig har Tietgen

haft en udgift på op mod en mill. kr

.51

Tietgens selvangivne skattepligtige indkomst kendes. Den er ikke

nødvendigvis helt korrekt, da der ikke var nogen skattemæssig kontrol

med tallene. Det var forbundet med en vis prestige at opgive større

indkomster, end man i virkeligheden havde, og på grund af den lave

skatteprocent (1,5 -3 %) havde det ingen større økonomisk betydning.

Den skattepligtige indtægt kan i hvert fald give et udmærket billede af

variationerne i Tietgens indtægter fra år til år.

96