101 / 211
Marmorkirken
Noget tyder på, at Tietgen oprindelig regnede med at få kirken fær
dig på de ti år, som han havde forpligtet sig til. Hans oprindelige tids
plan gik ud på, at kirken skulle være færdig til Grundtvigs 100 års fød
selsdag den
8
. september 1883. Byggeriet var imidlertid da så frem
skredent, at der i anledning af Grundtvigs fødselsdag kunne afsløres et
forgyldt kors på toppen af den endnu ufærdige kuppel
.55
Korset var
skænket af medarbejderne i de selskaber, Tietgen havde været med til
at grundlægge. De havde givet ti øre hver, og den officielle anledning
var Privatbankens 25 års jubilæum
.56
Senere var det hensigten, at kirken skulle være færdig i 1888, men i
april 1887 manglede der endnu en del, og Tietgen mente ikke, at han
de næste to år fik råd til at sætte større arbejde i gang.
I
september
1892 skrev Tietgen: »Kære Meldahl, påske eller pinse 1894 er tidsnok
for fuldførelsen både efter de planer, som jeg har, og de indtægter, jeg
har udsigt til
.«57
Denne gang skulle spådommen vise sig at være næ
sten korrekt, for kirken blev færdig i løbet af sommeren 1894.
Den største byggeaktivitet fandt sted i årene 1883, 1884 og 1885.
Grunden hertil er også ganske klar. I årene 1881-1883 havde Tietgen
sine sidste store indtægter og havde derfor råd til at forcere byggeriet.
En af grundene til de bedre tider for Tietgen var, at han i 1881 var
med til at stifte de sidste to store selskaber, hans navn forbindes med,
nemlig KTAS og De danske Spritfabrikker. Stiftergevinsterne herved
har uden tvivl været med til at styrke ham økonomisk. Fra 1885 og
fremefter gik det igen langsomt - meget langsomt, og han nåede sidst i
80’erne ned på endnu lavere indtægter end i slutningen af 7Q’erne.
Langt om længe blev kirken dog færdig, og indvielsen fandt sted den
19. august 1894.58
Hvis Tietgen havde vidst, hvor langvarigt byggeriet ville blive, er
det tvivlsomt, om han havde påtaget sig opgaven. Det gennemgående
træk i den korrespondance, som Tietgen og Meldahl (og Meldahl og
Albert Jensen) havde i de 18 år, der gik fra Tietgen købte grunden og
til kirken stod færdig, var: pengeproblemer. Meldahl følte sig af den
grund ofte trykket og hæmmet, men kirkens fuldførelse lå ham så me
get på sinde, at han selv gav afkald på ethvert honorar i forbindelse
med kirken. Det manglende honorar var ikke den eneste økonomiske
håndsrækning, Meldahl gav Tietgen. Han betalte selv flere gange for
mindre arbejder, der blev udført under udsmykningen af kirken
,59
og
99