Klaus Pedersen
liggende grunde (84.000 kr.), derimod kan der ses bort fra »Arbejder
henhørende under Levy’ fond«, da det ikke berørte Tietgens person
lige økonomi. De samlede udgifter bliver herefter på ca. 1.360.000 kr.
Tietgen har især to indtægtsposter: salget af grundene omkring kir
ken med ca. 685.000 kr. og kontante tilskud med mindst 200.000 kr.
Det giver et restbeløb på ca. 475.000 kr. Forgyldningen af kuplen blev
betalt af Bornholdt fra Riga, og enkelte af hans venner ydede Tietgen
økonomisk hjælp i al fortrolighed
,81
så Tietgens egen udgift har næppe
været større end 425.000-450.000 kr. Dette beløb synes ikke overvæl
dende stort med nutidens øjne, og det ville ikke have voldt Tietgen de
kvaler, det faktisk gjorde, hvis det ikke havde været for de dårlige
konjunkturer i næsten alle de 18 år, byggeriet varede.
At Tietgen virkelig har måttet skrabe bunden i sin pengekasse for at
fuldføre kirken, er der ikke tvivl om. Syv år efter at Marmorkirken var
færdig, døde Tietgen den 19. oktober 1901. Da hans dødsbo blev gjort
op, var hans efterladte formue på 550.000 kr.
82
Tietgens skatteplig
tige indkomst i årene efter kirkens færdiggørelse og op til hans død ud
gjorde i alt 910.000 kr., og det er ikke urealistisk at antage, at største
delen af hans efterladte formue stammer fra disse indtægter.
Tietgen betragtede Marmorkirken som »slutstenen på sin jordiske
gerning
«,83
og på denne »grundtvigske katedral« ofrede han »så godt
som alt« hvad han ejede
.84
Meldahl havde gennem hele byggeperioden
haft store bekymringer, hver gang han skulle bede Tietgen om flere
penge, men i foråret 1894 skrev han til sin kone: »Jeg har brugt den
mands hele formue uden nogensinde at se et surt ansigt
.«85
Tietgens motiver til kirkebyggeriet
Det kan være svært at forklare, hvorfor en finansmand som Tietgen
indlod sig på opgaven med at fuldføre Marmorkirken, hvis der ikke
spiller ikke-målelige faktorer ind. Det er derfor nærliggende at se på
Tietgens religiøse baggrund.
Fra sit barndomshjem i Odense var Tietgen vant til, at religionen
var det vigtigste i hverdagen. Især Tietgens mor, men med tiden også
hans far blev dybt optaget af religionen. Konfirmationsforberedelsen
optog Tietgen meget, og hans personlige forhold til religionen blev
104