Klaus Pedersen
ikke sikkert, at det ville vedblive at være det i fremtiden. Desuden var
han ikke ene om æren for selskabsdannelserne.
Hans navn ville derimod være uløseligt forbundet med Marmorkir
ken, hvis han fik den færdiggjort. Det ville være hans personlige
triumf, at han havde klaret, hvad enevældige konger havde opgivet.
Marmorkirken overgik efter færdiggørelsen til offentligt eje - kvit
og frit.
Litteratur og kilder
Til forståelse af Tietgens interesse for Marmorkirken og hans religiøse
baggrund herfor er især hans egne erindringer og de biografier, der er
skrevet om ham, af værdi.
Tietgens erindringer blev først samlet udgivet i 1904 af O. C. Mol-
bech, men allerede i 90’erne havde det meste været trykt under titlen:
»Af en gammel købmands erindringer«. De er nedskrevet efter diktat,
og der kommer ikke noget frem om Tietgen og hans virke, som ikke
tidligere var kendt. De består mest af en beskrivelse af de af Tietgen
startede selskaber samt anekdoter. I 100-året for Tietgens fødsel -
1929 - udkom flere værker om Tietgen og hans virke. De er alle for
holdsvis ukritiske og kun det ene behandlede udelukkende Tietgen.
Det er Johannes Lehmanns: »C. F. Tietgen - hans liv og virke«. Man
kan se, at Lehmann har været i berøring med Tietgens efterladte pa
pirer, men den bygger først og fremmest på Tietgens erindringer og
Marstrands bog - der for øvrigt blev genudgivet netop i 1929.
Til redegørelsen for kirkens historie, før Tietgen kom ind i billedet,
er brugt tre værker, som tildels bygger på det samme kildemateriale.
Den ældste og bedste af de tre egentlige kirkemonografier, der er
skrevet om Frederik V ’s kirke, er F. J. Meiers: »Marmorkirken fra 1749
til 1772. Et bidrag til den danske kunsthistorie. For størstedelen af
utrykte kilder«. Den udkom i 1883 - altså på et tidspunkt, hvor Tiet
gen var i gang med fuldførelsen af kirken. Det er et følelsesladet værk,
men det væsentligste ved dette værk er Meiers talmateriale. Det er ba
seret på de egentlige byggeregnskaber - og derfor værdifulde.
Tietgens arkitekt på Marmorkirke-byggeriet, F. Meldahl, udgav i
1896, to år efter kirkens endelige fuldførelse: »Frederikskirken i Kjø-
benhavn, således som den blev projekteret i det XVIII århundrede af
106