104 / 211
Klaus Pedersen
zestager med krucifiks og deres søn Jakob gav to store kandelabre.
Ligeledes modtog Tietgen yderligere to store sølvkandelabre og det
glasmaleri, der findes over hovedindgangen til kirken
.69
Efter indviel
sen af kirken fik Tietgen også nadveræsken og dåbskanden
.70
Døbefonten var også en gave til kirken og til Tietgen. Den blev
skænket af G. A. Hagemann og Tietgens svoger, konferensråd Jørgen
sen. Meldahl syntes hverken om selve udførelsen af den eller om dens
placering i kirken, og han følte sig svigtet af Tietgen
.71
Sandsynligvis
har Meldahl ikke vidst, at Tietgen havde lånt penge af svogeren for at
kunne fuldføre kirken, og derfor ikke ville gøre indsigelser mod døbe
fonten
.72
For at supplere den udvendige udsmykning af kirken ønskede Mel
dahl, at dele af kuplen også blev forgyldt. Det havde han dog ikke
forelagt for Tietgen af økonomiske grunde. Kuplen blev alligevel del
vis forgyldt, da en etatsråd Bornholdt fra Riga tilbød at betale for
det
.73
Hvad kostede kirken
Et tidligt (udateret) overslag fra Meldahl over udgifterne ved selve
kirkebyggeriet gav en samlet byggeudgift på 197.321 rdl., altså små
400.000 kr
.74
Den første detaljerede beregning over de forventede omkostninger
stammer fra den 3. februar 1882:75
Samlede forventede udgifter ..................................... 902.357,18 kr.
Samlede forventede indtægter................................... 386.788,52 kr.
Tietgens udgift............................................................. 515.568,66 kr.
De godt 500.000 kr. i forventet personlig udgift var før Tietgen mod
tog de to store pengebeløb:
200.000
kr. (den
2
. november 1882)
107.000 kr. - 165.000 kr. i 1884
Beregningerne kom ikke til at holde, for i 1885 så de faktiske omkost
ninger således ud
: 76
10 2