HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Marmorkirken

Flere gange forsøgte arkitekten på projektet, Meldahl, forgæves at

få Tietgen til at søge udsættelse for fem-års fristen, men Tietgen ville

ikke søge udsættelse

.34

Først kort før fristens udløb i december 1879

begyndte Tietgen at interessere sig for sagen. Han havde hørt, at en

minister anonymt var blevet underrettet om, at der ikke var blevet

bygget for 200.000 kr., men han beroligede Meldahl med, at han nok

skulle gøre noget ved sagen. Fr. Krieger, som var ansvarlig minister,

da Tietgen købte grunden, prøvede at berolige både Meldahl og Tiet

gen, men han var tilsyneladende ikke selv helt tryg ved situationen. I

et brev til Meldahl den 12. december 1879 skriver han ligefrem: »An

tager De ikke og, at Tietgen kan oplyse, at han har anvendt den aftalte

sum?«. Det var en direkte opfordring til at tage lidt lempeligt på sand

heden. Hvad baggrunden end var, oplyste Tietgen i hvert fald Finans

ministeriet den 20. december 1879 om, at der var udført arbejder på

kirkebyggeriet til en samlet værdi af 360.510,80 kr.

Hvordan Tietgen kom frem til dette beløb er umuligt at kontrollere,

men det virkede efter hensigten. Den 15. januar 1880 svarede Finans

ministeriet Tietgen, at ministeriet ikke fandt anledning til at gå nær

mere ind på hvilke beløb, de vil anerkende som sagen vedkommende,

men at man fandt bestemmelsen om de fem år og

200.000

kr. over

holdt, så det ikke mere havde retslig virkning

.35

Hermed var Tietgen i

realiteten frigjort for betingelserne om byggehastigheden, for det kom

ikke senere for alvor på tale, at han skulle overholde fristen på ti år til

at færdiggøre kirken.

Valget af arkitekt

Tietgen var ikke i tvivl, da han skulle vælge arkitekten til kirkebygge

riet. Han gav opgaven til arkitekt C. F. Zwingmann, hvis betonkirke i

Skåne, Tietgen var imponeret af. Dog sikrede han sig allerede fra star

ten Meldahls assistance

,36

idet han bestilte nogle skitser hos Meldahl og

hans medhjælper, arkitekt Alb. Jensen. Tietgen lod skitserne gå videre

til Zwingmann og spillede på den måde de to ud mod hinanden.3'

Zwingmann arbejdede to-tre år med sin plan for kirken, der skulle

bygges i beton. Men Tietgen måtte opgive ham som arkitekt, da han

viste tegn på sindssyge. Først prøvede Tietgen og især hans kone at

hjælpe Zwingmann. De mente, at et ophold på landet ville hjælpe