89 / 211
Marmorkirken
delse. Thorvaldsen skal have nævnt kirken som det eneste, der var
værd at se i København, og bedt om, at en eventuel nedrivning ikke
måtte ske, så længe hans øjne var åbne. Ligeledes omtaler Thorvald
Bindesbøll ruinen som det eneste større monument af kunstnerisk
værdi i København
.23
Efter at arbejdet havde ligget stille i næsten 25 år, fremkom det før
ste seriøse projekt for kirkens fuldførelse. Store dele af København var
brændt i 1795, herunder også Nicolai Kirke. Menigheden ønskede den
genopført og fremkom med en plan, som Kunstakademiet skulle af
give betænkning om. Akademiet foreslog, at i stedet for at genopføre
Nicolai Kirke skulle man færdigbygge Frederikskirken. Ideen faldt i
god jord, og sagen blev taget op. Man bad tidens store arkitekt C. F.
Harsdorff om at udarbejde planer for færdiggørelsen af Frederikskir
ken. Harsdorff var en beundrer af Jardin. Han udarbejdede to forslag,
begge stærkt reducerede i forhold til Jardins planer, men han bibe
holdt så meget som muligt af selve ideen. Selv om Jardins projekt var
reduceret, viste beregninger, at Harsdorffs projekt ville koste mere
end
200.000
rdl.k., og det magtede landet ikke
.24
Det var også på tale at bruge ruinen til andet end en kirke. Da man
ledte efter et sted at samle Thorvaldsens arbejder, kom kirkeruinen
ind i billedet. Kunstforeningen udskrev i 1833 en prisopgave, og pro
fessor G. F. Hetsch vandt med et projekt, der benyttede det bestående
som centralpunkt for et museum
.25
Professor Hetsch var i det hele
taget meget optaget af at finde en anvendelse for ruinen. Bl.a. ud
arbejdede han i 1856 to forslag til fuldførelse af kirken og bebyggelsen
af kirkepladsen. Hans første forslag gik ud på at fuldføre kirken som
en rundkirke på grundlag af den bestående ruin. For at få billiggjort
kirkebyggeriet var det Hetsch’s mening, at man i en afstand af 30 alen
fra kirken skulle opføre privatbygninger.
Ifølge Hetsch’s andet forslag blev kirken en basilika på 40 gange 96
alen, og der skulle opføres privatbygninger 40 alen fra hver af kirkens
langsider. De ville efter dette projekt ikke være så domineret og tryk
ket af kirken, da den var gjort mindre. Arealet til disse privatbygnin
ger ville udgøre omtrent 20.000 kvadratalen. Hele privatbebyggelsen
skulle omgives med arkadegange, og i stueetagerne skulle anbringes
butikker, kaffehuse, restaurationslokaler o. 1. Salget af byggegrundene
ville efter Hetsch’s mening indbringe 200.000-300.000 rdl.k. og når
87