86 / 211
Klaus Pedersen
godt til, da sandstenene i stor udstrækning skulle importeres. Derimod
kunne marmor skaffes ved indenlandsk produktion. I 1740’rne var
man begyndt at bryde marmor i Norge, så man behøvede ikke at lade
pengene forsvinde ud af landet, hvis man foretrak marmor frem for
sandsten. Bygningskommissionen beregnede, at der skulle bruges
150.014 kubikfod marmor til beklædningsarbejdet, og selv om mar
mor var en smule dyrere end sandsten, så ville prægtigheden nemt
opveje den beregnede merudgift på ca. 40.000 rdl.k. Om det tilfældig
vis var fordi, det var hofstenhugger Fortling og Eigtved, der ejede de
norske marmorbrud, at marmor blev foretrukket, kan man kun gisne
om. Den nationaløkonomiske forklaring har i hvert fald været god at
argumentere ud fra. Det skal dog nævnes, at det også var muligt at
fremskaffe norske sandsten, men prisforskellen var helt ubetydelig.'
Kirkebygningen havde i 1754 endnu ikke hævet sig op over jordens
overflade, til trods for at der var leveret store mængder materialer.
Selv om materialerne var tiltænkt og leveret til kirkebyggeriet, blev en
ganske stor del af dem brugt til andre igangværende byggerier.
Jardins projekt
Efter Eigtveds død blev franskmanden Nicolas Henri Jardin ansat som
arkitekt på kirkebyggeriet. Han var en studiekammerat af J. F. J. Saly,
der var kaldt til Danmark for at udføre den rytterstatue af Frederik V,
der skulle stå på Amalienborg Plads, og som hurtigt havde fået en væ
sentlig indflydelse på kongen. For at indgå kontrakten med den dan
ske konge betingede Jardin sig en årlig gage på 4000 rdl.k, og at hans
yngre bror blev ansat i Danmark til en årlig løn på 1000 rdl.k. På kon
gens forlangende blev Jardins krav accepteret
.8
Jardin udarbejdede ialt fire planer for kirken. De to første gik langt
ud over det allerede færdige fundament og var alt for kostbare. Først
den fjerde og sidste plan, Jardin udførte, blev approberet 26. juni
1756.9 Kompositionen i Jardins approberede projekt er næsten uæn
dret i forhold til Eigtveds projekter. Den store forskel ligger i stil
arterne. Eigtveds er holdt i sachsisk rokoko, mens Jardins er i den
franske ny-klassicisme
.10
Samme dag som Jardins fjerde udkast blev approberet, blev der
taget en beslutning, der blev afgørende for hele byggeriet. Det blev
84