71 / 211
Boligforhold og befolkningsstruktur o. 1800
hverv, konfronterer forskeren med mange og ofte uløselige problemer,
og jo mere detailleret rubriceringen søges gennemført, jo større bliver
problemerne. Det klassiske eksempel er, om en person, som på folke
tællingslisterne anføres som skomager, skal rubriceres som mester eller
som svend. I foreliggende tilfælde har dette problem ikke voldt større
vanskeligheder. De sjældne gange det er forekommet, er vedkom
mende blevet rubriceret som mester i de tilfælde, han holdt tjeneste
folk, ellers som svend. Der var imidlertid andre problemer, som kun
kunne løses på grundlag af et mere eller mindre tilfældigt skøn, og
sammenfattende kan siges, at jo mere jeg arbejdede på at opstille en
detailleret erhvervsstatistik, jo mere sænkedes ambitionsniveauet. Det
ville således - for at anføre et par eksempler - være af stor interesse at
inddele de handlende i to grupper: detailhandlere og en gros hand
lende. Forsøget blev opgivet, for hvor skulle man placere en købmand
eller en handelsmand. Samtlige handlende er derfor i nedenstående
oversigt anbragt i en og samme rubrik. En lignende vanskelighed viste
sig ved at skelne mellem offentligt og privat ansatte. Hvad med en
sekretær eller en fuldmægtig? Var de offentligt eller privat ansat?
Vanskelighederne blev naturligvis endnu større, hvis man søgte at
skelne mellem bestillingsmænd i underordnede stillinger og embeds-
mænd samt bestillingsmænd af højere status. Denne inddeling er om
end under megen betænkelighed søgt gennemført i tabel 8. Af noterne
til tabellen fremgår det, at rubriceringen ofte hviler på et skøn.
Der kan indledningsvis være grund til at understrege, at de relative tal
kun vedrører befolkningen i den private boligmasse og følgelig ikke
har gyldighed for stadens samlede befolkning på 101.000 indbyggere.
Det er bemærkelsesværdigt, at en forholdsvis lille gruppe af mestre
og fabrikanter med samt deres husstand satte et markant præg på sta
dens befolkning. De
1 5 6
mestre og fabrikanter talte i alt kun
3 ,5
pct.
af hele populationen. Men de havde ca.
1 6
pct. af samtlige lejligheder;
med deres husstand, som foruden familie, logerende og tjenestefolk
også omfattede hos dem boende svende, lærlinge og andre medhjæl
pere, tegnede de sig for over en femtedel - nøjagtigt 22 pct. - af sta
dens befolkning i den private boligmasse. De handlende med husstand
talte ca.
1 6
pct. og de to grupper tilsammen, altså de erhvervsdri
vende, udgjorde ialt
3 8
pct. Den tredjestørste gruppe taget efter
69