64 / 211
Richard Willerslev
henholdsvis
2 9
og
4 3
pct. af kvarterets indbyggere. At antallet af loge
rende direkte var afhængig af indkomstmulighederne understreges
utvetydigt af følgende oversigt, som angiver de logerendes andel i hus
standen for forskellige samfundsgrupper.8
Tabel
3
De logerendes andel af husstanden i forskellige samfundsgrupper
1801
pct.
Mestre og fabrikanter..........................................................................
7
Hand lende..............................................................................................
2 0
Håndværkssvende.................................................................................
1 5
Ufaglærte og arbejdsmænd...............................................................
1 4
Enker ......................................................................................................
1 9
Militær og søetaten..............................................................................
2 5
Embedsmænd og højere bestillingsmænd .....................................
1 0
De tre grupper, der udmærkede sig ved i særlig grad at have logerende
boende var handlende, enker og militær- og søetatens folk. Blandt
disse indtager de handlende en særstilling, idet der ikke er grund til at
antage, at de i gennemsnit var særlig dårligt stillet så meget desmere
som denne samfundsgruppe også omfattede handlende en gros. For
klaringen på det store antal logerende er i hvert fald delvis den, at ud
lejning af rum til logerende ikke sjældent var led i deres erhverv. Det
gælder i særlig grad høkere og købmænd samt værthusholdere.9Hvor
det drejer sig om enkers samt militær- og søetatens husstande - de
sidstnævnte var helt domineret af soldater og orlogsmatroser - er der
ingen tvivl om, at vi her står overfor de to formentlig dårligst stillede
samfundsgrupper i datidens København. Soldater og matroser var i
vid udstrækning proletariseret.10 Med hensyn til enkerne fandtes der
ganske vist ikke så få velhavende enker, men langt størsteparten var
fattigfolk som ernæredes gennem fattigvæsenet eller ved syning,
spind, gadefejning m.m. Ifølge oversigten var logisystemet lidt mere
udbredt blandt håndværkssvende end blandt ufaglærte, men forskel
len er minimal og skyldes formodentlig tilfældigheder, idet der ingen
62