118 / 425
111
af Hvidlogs-Suppe. Saa er her saa dejlig mange Bak-
Ker, — det er no’et for Børnene: dem kan lille H en rik
trille Christian den Andens Hoved op og ned ad, og
lille G eo rg kan lege, at det er Muldvarpeskud, der
„forraade den ny Literaturs miderminerende Arbejde“,
som han selv har sagt saa yndig paa Tryk. — — Og
se en Gang! der er jo et Lukaf, hvor lille E e d v a rd
kan sidde og tale naturlige Ord om naturlige Ting!
. . . . Hvad si’er Du lille Eedvard? . . . . puds din Profil,
min D reng!. . . . om her er nogle Smaapiger i Nabo
lavet, som Du kan lege pege Fingre a f? Aa, Herre
Gud! det søde Barn glemmer aldrig „Hjærtets Ret“ !
Og her er jo formelig Plads til en Hængekøje!
Den kan Onkel P o n to p p id an faa at bo i, naar han
maa ligge og titte op i „Skyerne“ efter sine tusind
Kroner! — — Og her kan lille Fætter Sk ram faa et
Bed til at plante „Bulmeurter“ i, og alle de, der ikke
vil se paa dem, kan gaa deres Yej! — — Og her kan
Onkel S ch ando rph faa Lov til at køre Æble-Sidse
rundt om Plænen i en Gumpekærre, for han er altid
saa mageløs morsom, og gamle Bedstefa’er H .. . g, . . . n
kan sidde og fortælle Eventyr om den katholiske Indre-
Mission, der immer faar en Fenger i Øjet, naar den
langer en Pater ud! — — Jo, det bli’er rigtig nok en
dejlig Sommer.
Hvad sa’e De, Soldat? Bli’er Villa’en ikke
lejet ud? .. . Naa, saadan leger De ikke?. . . Tør jeg
da spørge, hvad den hedder ?
— — S a a .. aa? Hedder den
Charlottenlund F o rt?
Ja , men saa skal den jo ryddes alligevel, fordi at en*
Portenér i Berlin skal ha’ bygget sig et Badehotel, og
det er saamænd rigtig en Lykke for dette Land, at
Portenérerne i Berlin vil ta’e sig lidt af os; men saa
synes jeg nok, at De kunde unde en stakkels Enke at
bo her i Stedet, til Tysken kommer, — for hva’ ka’
det nytte, at det ikke gør no’en Nytte? — Hvad, lille
Soldat? Je g har kun en Smule Statsrevision at leve
af, og Hundetampene er saa slemme ved mig paa
Gaden, saa De maa da virkelig ha’ lidt Medlidenhed
med mig!
Nu skal jeg sige Dem noget! — De veed jo nok,
at jeg tjener for Kogekone, og nu skal jeg netop ned
i en pæn Familie, — saadan rigtig rare, oplyste Væl
gerfolk, — for at koge Kjøge-Hønsesuppe paa en
Pølsepind, for det laver jeg saa magesløst, og naar jeg
saa kommer tilhaves, saa flytter jeg ind med hele
Re’eligheden for en billig Penge. — Hvor bneget skal
vi sige?
Hvad behager ?
Halv . . . treds M il.. . l i . .
o . . . n e r?!.. . Ih, du altstyrtende L o g o s--------------------j
I
Tableau F in a le :
Familien Bentheim løber endnu, og det bliver den
ved med. .. mindst til den 20de ds., for saa kan det
godt være, at Mo’er Bentheim dumper.
Hvad vi vil!
Skal hævde deres Ret igjen
Som Jordens Eneherre,
Ja, mens de har om deres Magt
Forældede Begreber,
Gg Skrædder Holm kun, rent ud sagt,
Gaar om med Buxefeber,
Maa Kvinden uden Valgret hjemme gaa!
—Ja, det er dog forskrækkeligt, hvad Folkkanhittepaa !
Men Kvinden er dog ingen Gaas,
Hun Talegaver ejer,
Og Kvinden, hvormed her forstaas
Fru Nør lund og Fru Meyer,
Er gjort af samme Bdlledejg
Som selve Fredrik Bajer,
Og op for ham de stikker ej
I Brug af deres Kajer,
Men kan dog ikke Stemmeret opnaa.
— Ja, det er ubegribeligt, hvad Folk kan hitte paa!
Men nu forkynder
»H vad v i vil*,
At Kvindevalg-Foreningen
Vil inte denne Gang se til,
Men det skal være Meningen,
At — uden Buxer dog og Vest —
De hævder Kvindens Værdighed,
Og som »en levende Protest«
Mod Mandens Uretfærdighed
De møder for et propert Slag at slaal
— Ja, er det inte mageløst, hvadFolk kan hitte paa?
Er Valgkampagnen først i Gang,
Pas paa, saa gaar Ballonen,
Saa Kvinderne i Dannevang
Er med paa Diskussionen.
Selv hun, som raaber overlydt
Med døde Torsk og Rejer,
Ta’er Ordet i en stor Dispyt,
Trods nogen Fredrik Bajer,
Og vil det sidste Ord natyrlig faa;
Thi det er uberegneligt, hvad hun kan hitte paa.
Hermed følger et
illustreret Annonce-Tillæg.