114 / 425
107
F ø r S la g e t
(Mads Jordemoderjnaud og Kristen Smed træffes
udenfor Smedjen.)
K ris te n . Naa, Mads.
M ads. Ja, Kristen.
K ris te n . N o'ska’ vi jo ha’ Val, Mads
Jormo’rmand.
M ads. Vi ska’ saa, Kristen Smed. Ja,
hva’ F a’en ska’ man si’e te’.et ?
K ris te n . Nej saagu. De’ ka’ Du
osse ha’ R et i, Kristen Smed. Du ka’ osse
altid sætte det saa træffende yd fra hina’en
a’. Du ska’ sgu stelle Dig te’ Folketinget.
M ads. Ja naar bare at jæ ha’de en
a’en En te’ aa passe Bedriften her, mens
a’ jæ var inge aa sitte i Risdaen.
K ris te n . Ja, hves a’ ikke jæ ha’de
Smedjen her, saa ku jæ sgu F a’enedeme
godt ha’ Løst aa bli’e prostitueret Jormor-
mand saa længe. Jæ ku vikariere faa Dig
i Embedet saa længe. Saa ku’ jæ osse faa
nouet a’ Øvelsen, hvis a' det sku’ træffe sig
saadden, a’ jæ sku ha’ Held te’ aa bli’e
Din Ettermand, som vi jo talte om den a’en
Dav.
M ads. Ja, jæ ku’ sgu ha’ Løst te’ed.
Ser Du, Kristen, jæ æ jo itte saadden hva
man kalder Polletikkus. Naar a’ Byndeme
her i Sounet æ radekale, saa æ jæ osse
radekal, aa naar a’ di æ mudderate, saa
æ jæ mudderat, aa sku di gaa ovver te’
Høvre, saa æ jæ sgu itte bange for aa’ vær
Høvremand aasse. Men ded, som a’jæ vilde,
hvis a’ jæ ble’ valt, de’ va aa represangtere
Standen.
K ris te n . Ded ka’ der være noet i.
M ads. Ja,' se nu æ der jo Somme,
der vil ha’ Fæstning, og somme, som der
vil rive hinner ner igjen. Se, ded ka jo i
Grunden være baade Dig og mig lige fedt.
Ded æ jo dov Staten, som at, der ska.’
betale, og naar nu Offensereme aa Sol
daterne troer, at den ka’ være te’ Nøtte,
saa ka’ed sku itte nøtte, hva alle disse
hersens Bundebæster si’er om’et. Ser Du,
ded æ nu li’som jæ vil si’e, a’ min Kone
æ ude i Pragsis, aa saa a’ Du, som dov
itte har nouen Forstand paa de Diele,
vilde lære hinder, hvordanne a’ hun sku
bære sig ad.
K ris te n . Ded ka’ der være nouet i.
Mads. Nej, ser Du, hvis a’ jæ ble
valt, saa sku’ nu en Mand som jæ vil si'e
en Jormormand ha’ Gasje som kungelig
Embesmand. Aa saa sku’ han ha’ Undeform
paa, saa a’ Folk ku’ se, a’ ded itte var
et almindeli’t Bundebæst.
K ris te n . Sku da en Mand som. jæ
vil si’e en Smed itte aasse ha’ en Undeform?
M a d s,. Ja, ser Du, Kristen, en Smed
æ dov i Grunden itte an’et end som en
Håndværker.
K ris te n . Du ka’ sæl være en Hånd
værker. Mads. Jæ æ sgu itte mere Hånd
værker end som Du.
M ads. Naa naa, Smed, godt Ord igjen.
Jæ mener bare, a’ i Polletekken der ska’
man sgu se paa Ræformerne og det rijælle.
K riste n . Naa, Du æ nok en Prove-
sorist, ka’ jæ mærke. Du bryder Dig itte
om Fulkets Vilje. Du æ Sammensmælter,
æ Du. Nu ka’ Du se, om a’ jæ gaar hen
aa stemmer paa Dig.
Mads. Ja, naar itte a’ Du vil stemme
paa mig, saa ka’ Du jo la’ være. Men
saa ka’ Du osse faa Lov te aa bie, te’ Du
bliver prostitueret Jormormand.
K ris te n . Jæ æ Gudskelovli’saaprosti
tueret som Du æ. Men for Restfen saa
steller Du Dig vel slet itte.
M ads. Det gjør jæ, men hvis a’ nu------
• K ris te n . Ja, men saa ka’ det jo heller
itte skade Dig, a’ jæ itte stemmer paa Dig.
Aa saa ka’ vi vel være li’e go’e Venner
for ded.
Mads.
Det ka’ vi sgu osse, Kristen.
Men nu maa jæ nok hjem aa passe Embedet.
Farvel, Kristen.
K riste n . Farvel, Mads.
i
t bides af Smaadyr og Myg eller sligt
Er slemt for en ømskindet Herre;
At lide af Tømmermænd, Snue og Gigt
Er næstendels meget værre;
At mærke, man modnes til Kraft-Idiot,
Er værst; — men hvad har det at sige
Imod den moderneste, nyeste Sot,
Der hærger vort Fædrenerige?
Bakterien lever i Tryk-Papir
Og angriber Ho’eder og Kræfter;
Først slaar den sig løs i Paris, men bli’er
Sendt nordpaa — ti, tolv Aar efter.
Og alle »moderne« Aander, vi har,
Faar travlt og bli’er græsselig daarlige:
MedJubelraab de mod »den Ubudne« ta’er
Og synes, de er saa alvorlige.
Den. førstePatient—GeorgBrandes —fik
Det haardest, for Georg er om sig:
Han led af akut
Zola-isme
og gik
Ad Lucifer til, før han kom sig!
MenSygdommen voxed; denkaldes i Flæng
Mysticisme
og
Symbolisme
, —
Og nu lider hver lille Skoledreng
Af et eller andet paa »
isme
«.
Ja, Sygdommen stiger med hvert Sekund
Fra Inte- til Rømersgade;
I alle smaa Ho’eder det rent løber rundt,
Saa de gjør en farlig Ballade!
Selv lilleJean Jensen, det Georgske Lam
I den Wiinbl adske Stegekælder,
Kansom
Baude/aire-dreng
straxskifteHam,
Naar Sjov det i Gaderne gjælder.
Og lille Hr. Per, født Scavenius, kan
Fortvivle selv en Melankoliker;
Thi hvad skal hansTilfælde kaldes — er han
Nu Mystiker eller Symboliker?
Han vilde saa gjærne gjøre lidt Gavn,
Og derfor han uden at blegne
Er gaaet lidt afsides i »København«
Paa Natur . .. . alismens Vegne!
Naa, Ingen har Men eller Ve dera’,
Lad derfor kun Børnene lege!
Har, Læser, Du Lyst til at le dera’, —
Saa le kun, mens de ta’er paaVeje. —
Dit gode Humør kan kun gavne de Smaa:
De selv dog Humøret en Da’ maa
Som Ricinus-Olie paa Ilden slaa
Til at føre
ism er
'ne a’ paa.