110 / 425
103
sen for sig. De skal m aask e til F red erik sb erg ? Sig
m ig, er d et ikke der, at de h a r bygget dette h ersen s
K ræ m m erto rium ? Ja, jeg syn es sgu nok. — — Ja, ser
De, h v ad L igbræ ndingen an g aar, sa a synes jeg nu, a t
d et k om m er jo saa m eget an paa, h v o rd an a t det skal
g a a for sig. Det e r jo n atu rlig v is en N em hed for F øl
get, a t de k an s ta a inde i det lu n e K ræm m ertorium og
fy re i K ak kelovnen m ed L iget i S tedet for at jolle ud paa
A ssisten ses og sta a og fryse i
20
G raders Kulde, saa
de selv g a a r h en og k rep erer af det. Men vi m aa jo
dog se p aa. h v ad d er er d et b ehageligste for Liget. Og
d e r vil jeg nok sige, at det er sgu ’tte sa a nem t, n a a r
m a n nu i s a a m ange A ar h a r v æ ret v an t til a t blive
b eg rav e t, s a a lige p a a en Gang a t gaa h en og lade sig
b ræ nd e. Og n a a r m an h a r kjøbt G ravsted og al Ting og
k an sk e S ten m ed, saa e r d et sgu æ rgerligt, n a a r m an
p a a en Gang sk al ligge og ren d e og lade sig putte i
d en gloende Ovn ligesom P ro feten D anielsen eller hvad
h a n n u h ed der. Og sa a vil jeg ogsaa nok sige: —
h v a d F a ’en, K onduktør, er vi d er alle red e? Ja, vent
b a re lidt, s a a kom m er jeg stra x — sa a vil jeg ogsaa
nok sige, a t n a a r m an n u for E xem pel gjør i L igkister,
s a a er ’et sgu ’tte nogen nobel K onkurrangse fra P o tte
m ag ern e s Side af, at de n u vil have, at m an skal tage
P o tte r eller U rn er i S tedet for. Og s a a vil jeg ogsaa nok
spø rg e om , h v a d n u »Kisten« skal hedde? Jeg vilde
fo re sla a a t kald e d en »Hotel Fønix« fordi a t de gam le
F ø n ic ie re jo ogsaa h av d e noget m ed L igbrænding og
m ed a t s ta a op a f d eres egen Aske, m en n a a r vi nu
h a r to F ø n ix ere i F o rv ejen , h v ad sa a ? Ja. synes De
ikke, m in H erre? Jeg vil nu for E xem pel sige mig
selv, d er h a r et sto rt Udvalg i L igkister, saav el E jetræ s
som F y rre , nylig hjem k om ne N ouveanlés i alle S tø rrel
s e r og F orm er, saav el nye som brugte og beskadigede,
d e r h a r ligget i V induet. Maa jeg m ig Forlov give Dem
m it A dressekort, og sa a h a a b e r jeg. De h usker p aa
m ig, n a a r De skulde fa a B rug for en. De kan ogsaa
s a a godt fa a den p aa A fbetaling, hvis De skulde ønske
det. N aa ja , n u er det v ist ikke væ rd. at jeg lader
K onduktøren v en te læ ngere. Men hvad Pokker er det,
vi er jo h elt u de ved »Sant Jørgen«. Det kunde De jo
lige sa a godt h av e sag t stra x , Konduktør. Sagde De det
o g saa ? N ej g u ’ gjorde De ikke nej. De sagde det m idt
i V imm elskaftet, m en jeg skulde jo h av e væ ret af ved
F risø ren i Skovbogade. H vad b eh ag er? Skal De have
10
Ø re til? De skal h av e F an den , skal De. De skulde
s n a re re k jø re m ig g ratis tilbage igjen. Ja, k an De bytte
en H u n d red k ro n esed d el? N aa ikke? Ja, saa m aa De
o g saa n ø jes m ed. hvad De h a r faaet. De k an da ikke
fo rlan ge, at jeg skal give Dem D rikkepenge oyen i K jøbet.
D er kom m er en an d en Sporvogn, der g aar ind ad Byen
til. N u sp rin g er jeg op p aa den. U ndskyld, m in H erre,
m en jeg tro ed e virkelig, a t d et v a r P eddersen fra Regne-
gade.
U ndskyld, F rø k e n , a t jeg træ d er Dem over
T æ ern e
(springer ned af Sporvognen, vinker ad den anden,
standser, springer paa, naar den er kommen i Bevægelse
igjen ) Mig Forlov, m in H erre, e r det ikke P ed dersen
fra R egnegade osv. d a capo al fine.
Aprilsvise.
Frit efter Poul Møller.
Y
aaren med sit Smit
Kommer med April,
Derpaa vil vi Allesammen stole.
Smukke Piger smaa
Paa Asfalten gaa
Ud i deres nye Foraarskjole,
Som de første Gang skal ud at sole.
Bort fra Stadens Mur
Til den fri Natur,
Fra den kvalme Luft og Støj paa Gaden«;
Med sin friske Strand
Langelinje kan,
Naar man kommer gjennem Esplanaden,
Give Appetit til Middagsmaden.
Er saa Turen endt,
Man er hjemad vendt,
Lokker
M o n sieu r L a n g e,
den franske Pater.
Udi St. Ansgar
Samme Fryd man har
Næsten ganske som i et Theater,
Naar den excellente Pater prater.
Eller man et Svip
Gjør et lille Trip
Gjennem de Charlottenborgske Sale,
Skjønt det Mode blev,
At man baade skrev
Og fortalte, Ingen der kan male —
Nej! »de F ri’« er anderledes Karle!
Lad os under Vejs
Da gaa ud til K le is s ;
Der er Glans og Glød paa de Paletter.
Hvilken Farvepragt!
Hvilken sælsom Magt
Udi Alt, hvad disse Folk beretter!
W illu m se n er dog en rørig Fætter.
Ja, naar Foraar kom
Og man ser sig om,
Er der Liv og Lyst paa alle Kanter.
Hilset vær April
Med sit lyse Smil
Og de mange smukke Konfirmander
Uden altfor mange gamle Tanter!
Hermed følger et
illustreret Annonce-Tillæg.